EAN 3: Mere selektiv udvælgelse af patienter til knoglemarvsbehandling har forbedret udfaldet væsentligt, viser nye undersøgelser præsenteret ved EAN 2017.

Vent ikke for længe med at tilbyde patienter med aggressiv attakvis MS behandling med kraftig immunsuppression og efterfølgende indgift af autologe hæmopietiske stamceller (knoglemarvstransplantationen AHSCT).

Effekten er bedst hos yngre patienter med attakvis MS med høj sygdomsaktivitet, som endnu ikke er svært handikappet af sygdommen.

Det var budskabet fra den italienske professor Gianluigi Mancardi, da han ved symposiet Immune system resetting and long-term remission in multiple sclerosis: rationale and possibilities på EAN 2017 præsenterede den nyeste data for langtidseffekten af AHSCT.

AHSCT bremser ikke blot den autoimmune aktivitet ved MS, men nulstiller immunsystemet, og i nye undersøgelser, hvor man har selekteret patienter under 45 år, med høj sygdomsaktivitet, men lav grad af disability, er omkring halvdelen af patienterne fri for progression fem år efter indgrebet. Overlevelsen forbedres, ifølge Gianluigi Mancardi, også markant ved at udvælge patienterne efter disse kriterier, men eftersom indgrebet er forbundet med en risiko for at dø, anser forskerne AHSCT for et tilbud man kan overveje til svært ramte attakvise patienter. 

Professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Per Soelberg Sørensen mener, at man også i Danmark skal til at overveje en øget anvendelse af AHSCT som behandlingsmulighed.

”Den tidligere beskrevne mortalitet ved knoglemarvstransplantation er faldet ganske betydeligt, og det betyder, at det er en behandling, vi skal tænke lidt mere på, for selv med alle de nye behandlinger, er der stadig patienter, der ikke responderer, og knoglemarvstransplantation er den mest effektive måde at nulstille immunsystemet. De nyere undersøgelser her viser, at hvis man behandler tidligere, end man ellers har gjort, så får man et meget bedre resultat, og derfor er det interessant,” siger Per Soelberg Sørensen, som fortæller, at der er en skandinavisk undersøgelse på vej, hvor man vil sammenligne effekten af alemtuzumab, som er den mest effektive sygdomsmodificerende behandling, med AHSCT.

”Det ser ud som om knoglemarvstransplantation er mere effektivt, men skyldes det, at man udvælger en bestemt type patienter? Det er spændende at undersøge,” siger Per Soelberg Sørensen.