P-piller øger ikke MS-patienters risiko for sygdomsaktivitet
Periodevis brug af P-piller ændrer ikke risikoen for nye attakker og fysisk forværring hos patienter, der er diagnosticeret med CIS eller tidlig MS.
Det tyder en spørgeskemaundersøgelse blandt 495 kvinder fra den såkaldte Barcelona CIS prospektiv-kohorte på.
389 af kvinderne oplyser i undersøgelsen, der er er publiceret i MS Journal., at have taget p-piller på et tidspunkt i deres liv, og 342 påbegyndte brugen, før de blev diagnosticeret med CIS. Og analyserne af deres kliniske data viser, at præventionen ikke er associeret med et attak nummer to.
Undersøgelsen bygger på en selvrapporteret cross-sectional survey, der fokuserer på forholdet mellem brugen af p-piller og risikoen for attak nummer to samt en bekræftet EDSS-score på 3. Sammenhængen er beregnet ved hjælp af mutivariate Cox Regression modeller, justeret for alder, CIS-topografi, oligoklonale bånd, baseline T2-læsioner, BMI, rygeadfærd og sygdomsmodificerende behandling, hvor p-pillebrug og sygdomsmodificerene behandling blev vurderet som tidsmæssigt variable.
Resultatet af analyserne blev bekræftet i sensitivitetsanalyser ved hjælp af propensity score modeller, og konklusionen er altså, at periodevis brug af p-piller ikke øger risikoen for sygdomsaktivitet hos patienter med CIS eller tidlig MS.
- Oprettet den .




