EAN 3: Tysabri kan have en mere signifikant effekt på læsioner i hjernens hvide substans hos patienter med RRMS end Gilenya, viser nyt studie fra Milano.

”Interessant at se en sammenligning af to ligestillede præparater, men der skal mere omfattende undersøgelser til, før kan konkludere endeligt,” siger ledende overlæge ved Esbjerg Sygehus’ neurologiske afdeling Allan Thimsen Pedersen.

De to andenlinjebehandlinger Tysabri (natalizumab) og Gilenya (fingolimod) begrænser udviklingen af hjerneatropi i nogenlunde samme grad, men et nyt toårigt sammenlignende studie fra Universitetet i Milano konkluderer, at Tysabri kan have en smule bedre effekt på udviklingen af inflammatoriske læsioner i hjernens hvide substans end Gilenya. Studiet blev præsenteret søndag ved en e-poster-session ved EAN 2017.

Undersøgelsen er baseret på 56 patienter med attakvis multipel sclerose, hvoraf henholdsvis 30 og 26 påbegyndte Tysabri- og Gilenyabehandling ved forsøgets start. Patienterne blev 3T-scannet og evalueret klinisk ved baseline og efter et og to år. Forskerne målte T1 og T2 læsioner, hvid og grå substans, samt ændringerne i ’deep grey matter’, ligesom sygdomsaktiviteten blev vurderet ud fra NEDA.

Begge behandlinger reducerede tilbagefald efter to år signifikant, Tysabri dog en smule mere end Gilenya (0.03 vs 0.023, p=0.03).

De Tysabri-behandlede patienter viste desuden en smule færre T2-læsioner efter to år (0.83 vs 1.92, p=0.01). Deres EDSS-score forblev stabil, mens T1- og T2- læsionerne blev reduceret i volumen. Gilenyapatienterne bevarede også en stabil EDSS-score, mens T1- og T2- læsionerne voksede i volumen.

Flere patienter opnåede NEDA-3 ved Tysabri- end ved Gilenye-behandling (56.7 vs 26.9 procent), og ’deep grey matter-volumen’ voksede i begge grupper.

Hos Tysabri-patienterne så man desuden progression i atrofi i den grå substans.

Ledende overlæge ved den neurologiske afdeling på Sydvestjysk Sygehus Allan Thimsen Pedersen finder studiet interessant, fordi man sjældent ser en sammenligning af to ligestillede MS-præparater. Oftest sammenlignes præparaternes effekt i forhold til placebo, og ifølge Allan Thimsen giver det ikke et godt udgangspunkt for at sammenligne præparaternes effekt.

Han mener dog, at der skal mere omfattende studier til, før man endeligt kan konkludere, at det ene præparat er bedre end det andet.

”Det er meget relevant at måle præparaterne mod hinanden, men dette er et meget lille studie at konkludere på. Hvis vi reelt skulle finde ud af, hvad der er bedst at bruge, skulle vi have dobbeltblindede forsøg og holde behandlingerne op mod hinanden. Det ville være meget omfattende, for der skal mange patienter med, det skulle køre over lang tid, og hvis det skal være dobbeltblindet skal begge grupper have både piller og infusioner. Det ville være et stort og meget dyrt studie,” siger Allan Thimsen Pedersen.