ECTRIMS: MS-patienter, der får diagnosen i disse år, har en væsentlig bedre prognose for deres sygdomsforløb, end patienter, der fik diagnosen for 10, 20 eller 25 år siden. Det viser blandt andet et studie fra Dansk Multipel Sclerose Center, som blev præsenteret ved ECTRIMS 2021.

Forskerne har analyseret tiårs-data for patienter, som blev diagnosticeret i perioderne 1995-2000, 2000-2005 og 20005-2010, og fundet, at tiden til bekræftet EDDS 4 bliver længere og længere for hvert spring i diagnoseperiode. Således var risikoen for at være nået den funktionsmæssige milepæl efter ti år for patienter, diagnosticeret i 2000-2005, omkring 1,7 procent, mens for den efterfølgende kohorte var omkring 1,2 og for den senest diagnoosticerede kohorte var den omkring 0,6 procent. Og risikoen for at nå milepælen EDSS 6, hvor patienten har fået behov hjælpemidler for at gå, var henholdsvis 0.5, 0.4 og 0.3 i de tre grupper. 

Resultaterne var en del af de data, som overlæge og leder af Det Danske Scleroseregister Melinda Magyari præsenterede i en session om epidemiologiske ændringer i MS-forløb, og ifølge hende er der mange årsager til, at en MS-diagnose bliver mindre og mindre belastende. 

“Vi finder patienterne tidligere, de lever længere og sygdomsprogressionen er langsommere. Der er ingen tvivl om, at det at vi behandler tidligere og eskalerer hurtigere, har en betydning, men den udvikling, vi ser, startede før de højeffektive behandlinger kom på markedet, så faktorer som livsstil og bedre diagnostiske kriterier har også betydning,” siger hun.

Diagnosticeres tidligere

Resultaterne blev præsenteret dage efter, at et dansk-svensk studie viste, at den danske behandlingsstrategi, som hidtil har været overvejende eskalation efter hånden som sygdommen udvikler sig, ikke er lige så god som den svenske, hvor man i højere grad behandler tidligt med højeffektive lægemidler, men trods det, har prognosen for MS-patienter også i Danmark været i konstant markant forbedring de seneste snart tredive år, og livsstilsændringer i befolkningen er formentlig ikke uden betydning i den sammenhæng, vurderer Melinda Magyari. 

“Vi er også blevet bedre til at sige til patienterne, at de skal lade være med at ryge og huske at tage D-vitamin, og det spiller formentlig også en rolle,” siger hun. 

En anden vigtig faktor er de løbende forbedringer af diagnosekriterierne. I 2010 og 2017 reviderede man de diagnostiske kriterier, og hver gang har man udvidet gruppen af patienter, der kunne få diagnosen MS. Det betyder, at patienterne diagnosticeres tidligere, og at flere patienter med milde grader af sygdommen bliver diagnosticeret.  

På den ene side betyder den nye måde at diagnosticere på, at data for de mere aggressive tilfælde bliver fortyndet af data fra mildere tilfælde, men det betyder også, at patienterne generelt sættes tidligere i behandling, og det har en veldokumenteret effekt på patiententernes prognose. 

“Pointen er, at udviklingen ikke kun skyldes de nye behandlinger. Det taler ikke imod behandling, det er bare et positivt budskab, at der er mange faktorer, der spiller ind og har betydning for, at MS rent populationsmæssigt bedres,” siger Melinda Magyari.

Fordi analysen krævede ti års data, har forskerne ikke kunnet inkludere patienter fra efter 2010, men de senere populationer vil med stor sikkerhed tegne et billede af en fortsat faldende kurve for udvikling af handicap.  

“Vi var nødt til at se på de lidt ældre kohorter, men det betyder så også, at vi kan se, at prognosen er forbedret uden, at patienterne har fået højeffektiv behandling. Det betyder ikke, at det ikke kan blive endnu bedre, hvis vi i højere grad tager højeffektiv behandling i brug, men det illustrerer, at behandlingen ikke er den eneste faktor,” siger Melinda Magyari.