ECTRIMS: Ny dansk forskning lægger sig op ad tidligere studier, som viser, at blod-hjerne-barrierens tæthed kan benyttes som mulig markør for behandlingseffekt hos MS-patienter. På sigt kan den nye viden føre til tidligere behandlingsskift ved utilstrækkelig respons.

En tidlig og effektiv indsats er helt afgørende for MS-patienters sygdomsforløb. Tidlig, virkningsfuld behandling reducerer risikoen for accelereret udvikling af varige handicaps og for at overgå til en variant af sygdommen, som er svær at behandle. Det pointerer Maria Højberg Knudsen, som er læge og ph.d-studerende og førsteforfatter til et studie, som hun netop har præsenteret ved ECTRIMS 2021. Studiet er endnu ikke publiceret, så der er tale om helt nye data, som validerer tidligere studier, der indikerer, at blod-hjerne-barrierens (BBB) permeabilitet kan bruges som en potentiel markør for behandlingsrespons ved attakvis sclerose (RRMS).

”Vores mål med studiet er at være med til at udvikle værktøjer til tidlig opsporing af utilstrækkelig behandlingsrespons og derved sikre, at patienterne så vidt muligt i hele deres sygdomsforløb er velbehandlede. På den måde kan vi mindske risikoen for, at de overgår til progressiv MS, hvor behandlingsmulighederne er meget begrænsede. Vores forskning taler ind i et paradigmeskifte i MS-behandlingen, hvor man i dag i stigende grad går over til at behandle mere aggressivt tidligt i forløbet. Men det er naturligvis altid en balance på grund af bivirkninger.”

Kan understøtte hurtigere behandlingsskift

Tidligere studier har vist, at blod-hjerne-barrieren i højere grad er ’utæt’ hos MS-patienter, og permeabiliteten af barrieren har vist sig at kunne være med til at forudsige behandlingsrespons på præparaterne Tysabri (natalizumab) og Gilenya (fingolimod), og i det danske studie har forskerne specifikt målt på behandlingsresponsen af Lemtrada (alemtuzumab), som er er et humaniseret monoklonalt antistof rettet imod celler med CD-52 overflade antigener medførende depletering af T- og B-lymfocytter.

I studiet indgik femten patienter RRMS i behandling med Lemtrada. De gennemgik MR-scanninger før behandlingsstart og siden 6, 12 og 18 måneder efter behandlingsstart.

Maria Højberg Knudsen fortæller, at man med studiet og dets validering af tidligere forskningsresultater håber at kunne være med til at ændre klinisk praksis i retning af endnu hurtigere behandlingsskifte ved utilstrækkelig respons. Noget som ellers ofte først bliver opdaget, når patientens sygdom udvikler sig.

I studiet, havde patienter, der opretholdt NEDA-status (No Evidence of Disease Activity) i to år efter behandlingsstart, et signifikant større fald i blod-hjerne-barriere-permeabilitet i perioden mellem baseline og seks måneder efter behandling målt ved hjælpe af NAWM (Welch t-test; p = 0,03) og GM (p =0,03) og i perioden fra baseline til 12 måneder i NAWM (p = 0,002) sammenlignet med dem, der oplevede sygdomsaktivitet (n = 8). ROC-kurve-analyse af Ki ændring mellem baseline og 12 måneder i NAWM forudsagde tab af NEDA-status efter to år med 86 procent følsomhed og 86 procent specificitet (AUC 0,98, p = 0,002).

Alder, køn, EDSS og tidligere anvendelse af methylprednisolon var identisk de to grupper.

Håbet er at finde patienterne tidligere

Metoden anvendes endnu ikke klinisk praksis, men ifølge Maria Højbjerg Knudsen er forhåbningen, at man på sigt i højere grad vil anvende vurdering af blod-hjernebarrierens permeabilitet som indikator for behandlingseffekt.

”Vi håber, at man potentielt på sigt langt tidligere i sygdomsforløbet vil kunne finde de patienter, som man skal holde særligt godt øje med, og hvor man måske også hurtigere skal skifte behandling for at opnå optimal effekt.”