EAN: Læger i de neurologiske afdelinger og Scleroseklinikkerne skal have i baghovedet, at en vis andel af MS patienter debuterer med sygdommen, efter de er fyldt halvtreds.

MS er kendetegnet ved at være en sygdom, der dukker op tidligt i livet, men en mindre del af patienterne debuterer sent, og det er vigtigt, at denne gruppe diagnosticeres korrekt. 

Det fortalte overlæge og leder af Det Danske Scleroseregister Melinda Magyari om ved en workshop om sent debuterende MS (LOMS) ved EAN Virtual 2021 i sidste måned. Emnet var sat på programmet, fordi EAN og ECTRIMS er gået sammen om at sætte fokus på, at sygdommen også kan dukke op hos lidt ældre patienter.

“Indtil videre har MS været betragtet som en sygdom, man får i ung alder, men det viser sig, at forekomsten af sen sygdomsdebut er større end antaget. Det er ikke hyppigt, men det forekommer, og det er vigtigt, at man er opmærksom på det i ambulatorierne, for ellers er der en risiko for, at symptomerne tolkes som noget andet,” siger Melinda Magyari.

Det Danske Scleroseregister præsenterede sidste år en analyse, hvor forekomsten af sent debuterede MS blev tydelig, og det fik andre registre til at følge efter, og efterhånden tegner der sig et billede af, at omkring fem procent af MS-patienterne får sygdommen, efter at de er fyldt halvtreds. Og op mod tre procent får sygdommen efter 60 års-alderen. 

Ifølge Melinda Magyari kan sent debuterende MS forklares med at, at der med alderen opstår såkaldt immunosenescence, hvilket betyder, at immunsystemet ældes. Det betyder lavere oligodendrocyt-funktion og et langsommere B- og T-celle-respons, hvilket betyder, at den inflammatoriske respons er mindre. 

Sygdommens symptomer vil af samme grund også være anderledes end patienter, der debuterer tidligere i livet. LOMS er ikke det samme som at ældes med MS, der er startet tidligt, og klinikkerne skal være ekstra opmærksomme på at diagnosticere det, for med alderen er der mange differentialdiagnoser at forveksle med, fortæller Magyari. 

“Det er let at forveksle med en blodprop i hjernen eller noget andet, så vi skal tænke, at det også kan være MS, selv om det er en ældre patient,” siger hun. 

Hos late onset-patienter er det desuden vigtigt at være mere på betydningen af komorbiditet, som kan påvirke valget af sygdomsmodificerende behandling.

“Der er meget lidt evidens for, hvordan behandlingen virker hos de ældre, for attakkerne bliver sjældnere på grund af immunsystemets aldring, men det betyder ikke, at vi ikke skal sætte patienterne i behandling. Mange af de kliniske trials har kun inkluderet patienter op til 55 år. og derfor har vi ikke meget evidens for at sige hverken, at behandlingen virker eller ikke virker. Sandsynligvis virker den mindre godt end hos yngre patienter, og derfor er det også vigtigt, at vi foretager registerstudier på området,” siger Melinda Magyari.