Når MS-patienter viser symptomer, men MR-scanningen ikke viser læsioner i hjernen, kan det skyldes, at der er tale om meget små læsioner i den millimetertynde hjernebark.

Disse skader ses ikke på gængse MR-scanninger, men et nyt dansk studie forbinder dem nu direkte med fysiske symptomer hos MS-patienter. På sigt vil 7T-scanninger blive et vigtigt led i sygdomsmonitorering, mener ph.d. bag studiet.

Skader i hjernebarken er direkte forbundet med symptomer i de dele af kroppen, som er styret af den beskadigede område i hjernen. Det viser analyser af 7T-scanninger og kliniske undersøgelser af 50 MS-patienter og 28 raske kontrolpersoner i et nyt studie fra Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Glostrup, Bispebjerg Hospital samt Københavns Universitet og DTU. 

Forskerne kalder fundet for upåfaldende på den måde, at det var forventeligt, men det er første gang, sammenhængen er påvist i et studie, og den nye viden vil med tiden kunne bruges til at forstå og måske forudse symptomer hos MS-patienter og andre patienter med skader i hjernen, fortæller ph.d. ved Danish Research Centre for Magnetic Resonance, Amager og Hvidovre Hospital Mads A. J. Madsen.

“Studiet giver os et helt nyt indblik i måden, læsioner i hjernen virker på, og hvordan de påvirker hjernefunktionen. Derudover kan man også gå tilbage i tiden og sammenholde læsionerne med tidligere symptomer, eller måske bruge det som et prædiktivt mål for, hvor der kan opstå symptomer, hvis de ikke er opstået endnu,” siger Mads A. J. Madsen som vandt førsteprisen for sin præsentation af studiet ved årets Daremus-møde 28. maj. 

Scannningerne er foretaget i Danmarks endnu eneste 7T MR-scanner, som står på Amager og Hvidovre Hospital. 7T-scanneren har øget sensitivitet, som gør det muligt at fange de meget små læsioner i hjernebarken på billeder, og formålet med studiet var at kortlægge omfanget af læsioner i hjernebarken og undersøge deres eventuelle betydning for patienternes symptomer. 

Uopdagede læsioner

Forskerne fandt en overraskende mængde kortikale læsioner. I alt over 1.000 læsioner hos de 50 MS-patienter, hvilket vil sige, at de gennemsnitligt havde 20 kortikale læsioner hver. 

“Det vil sige mere end 20 læsioner per patient, som potentielt går uopdaget hen ved den kliniske MR-billeddannelse. Det er relativt omfangsrigt,” siger Mads A. J. Madsen. 

I alt har 50 MS-patienter og 28 raske kontrolpersoner deltaget i studiet, hvor der udover scanningerne er foretaget kliniske neurologiske og adfærdsmæssige undersøgelser af motorfunktionen i deres arme og hænder. 38 af MS-patienterne og 20 af de raske deltagere fik desuden undersøgt føle og bevægeevne ved hjælp af transkraniel magnetisk stimulation og EEG.

Undersøgelserne afslørede kortikale læsioner hos 92 procent af MS-patienterne og en sammenhæng mellem antallet af læsioner og EDSS-scoren hos den enkelte patient (rho=0.39, p=0.044). 

56 procent af patienterne havde mindst en kortikal læsion i enten det ene eller begge motoriske områder i hjernen, der specifikt styrer motorisk funktion i hænderne. En trinvis mixed linear regression viste, at denne gruppe udviste dårligere håndfunktion, end de øvrige deltagere (0.95 ± 0.34 Z-score,  p=0.005). 

Patienter med læsioner i disse områder af hjernen havde også forringet nerveledningsevne i hænderne.

På den baggrund konkluderer forskerne, at læsioner i det motoriske håndområde i hjernebarken påvirker håndfunktionen.

“Eftersom placeringen af de kortikale læsioner har betydning, er det afgørende at forbedre MR-vurderingen af sygdomsrelaterede handikap,” skriver de i studiets konklusion. 

I studiet blev det også undersøgt, om der er sammenhæng mellem forekomsten af læsioner i hjernebarken og læsioner i hjernemarven, og her fandt forskerne, at det var tilfældet for én af de forskellige typer af læsioner i hjernebarken - læsioner som involverer både marven og barken - mens læsioner, der befinder sig inde i hjernebarken, forekommer uafhængige af omfanget af skade i resten af hjernen. 

Den viden gør det endnu mere relevant at få fokus på de kortikale læsioner i klinikken, for det giver en vis forklaring på, hvorfor nogle patienter oplever symptomer, uden at der kan ses MR-aktivitet på de gængse scanninger, som foretages i dag.  

Alt efter, hvilken patient, man har med at gøre, kan betydningen af aktivitet i hjernebarken uden at der ses aktivitet i den hvide substans, tolkes forskelligt, fortæller Mads A. J. Madsen.

Hjernen har et enormt potentiale for at undergå forandringer, men på et tidspunkt, når man en grænse, og så bliver symptomerne mere vedvarende. Hos patienter, der befinder sig tidligt i deres sygdomsforløb, vil fysiske symptomer derfor kunne være en indikator for sygdomsaktivitet i hjernebarken, mens læsionerne hos patienter, hvis sygdom er lidt mere fremskreden, kan være et tegn på, at man nærmer sig den progressive fase. 

“Der er ret ofte ikke overensstemmelse mellem de symptomer, patienterne rapporterer og de MR-billeder, der bliver taget i klinikken. Det er endnu ikke helt afklaret, hvordan det skal tolkes, men tidligere studier har vist, at antallet af kortikale læsioner er en god indikator for, hvilke patienter, der overgår til sekundær progressiv MS,” siger Mads A. J. Madsen. 

Indtil videre er der kun den ene 7T-scanner i Hvidovre i Danmark, og den er endnu ikke CE-mærket, så derfor kan hverken den eller de nye forskningsresultater bruges i klinikken endnu, men på verdensplan er den første scanner blevet godkendt af både FDA og i Europa, og Mads A. J. Madsen forventer at teknologien vil blive tilgængelig for almindelig brug inden for få år. 

“Det tror jeg bestemt, for 7T-scannerne har stort potentiale ved MS, men også epilepsi og andre sygdomme,” siger han.