Forsøgsordningen med medicinsk cannabis er foreløbig nødlandet på grund af forskningsmæssige udfordringer og mangel på godkendte produkter.

Professor Finn Sellebjerg ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, har ikke stor tiltro til, at en fornyet ordning vil lykkes med at skabe solid evidens for effekten af medicinsk cannabis. 

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis kom sløjt fra start. Så var det som om, den fik lidt luft under vingerne på et tidspunkt, hvor der kom flere produkter med, men nu er ordningen nærmest nødlandet, fordi der stort set ikke er produkter tilbage, som har kunnet godkendes. Forsøgsordningen er tæt på at være ikke eksisterende. Sådan beskriver professor Finn Sellebjerg den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis. 

Han er ikke modstander af forsøget eller af, at patienterne bruger medicinsk cannabis mod deres symptomer, men han oplever sjældent patienter, der efterspørger produkterne på recept. 

“Vi oplever, at patienter fortæller, at de bruger diverse enten registrerede eller illegale cannabisformer, men det er sjældent, at vi har efterspørgsel efter at få udskrevet medicin i forsøgsordningen. Den har aldrig rigtig fået højde, men man har heller ikke fået sat noget i værk, som virkelig kan skabe noget evidens for, at det virker,” siger Finn Sellebjerg. 

Hans oplevelse er, at dokumentationen stadig kører meget på enkeltpersoners oplevelse af effekt med nogle stoffer, som har en meget høj placeboeffekt.

“Der har for nylig være en større artikelserie i et anerkendt smertetidsskrift, som måtte konkludere, at der hverken var beviser for eller imod effekten, fordi forskningen på området er begrænset, og mange af studierne er af for dårlig kvalitet. I dag kan man ikke sige andet end, at stofferne har potentiale for at give bivirkninger, og der er ikke ordentlig evidens for en sikker effekt på smerter,” siger Finn Sellebjerg. 

Han vurderer, at den manglende forskning til dels kan skyldes, at medicinsk cannabis har været associeret med rekreativ brug af cannabis og på grund af narkotikalovgivningen har været dømt ude af det gode selskab gennem mange årtier. 

“Hvad der var sket, hvis det ikke var tilfældet, kan vi kun gætte på, men det er blevet kørt ud på et sidespor,” siger han. 

Han vurderer desuden, at en ny eller forlænget forsøgsordning vil få svært ved at skabe mere solid evidens, end man har set hidtil. 

“Det er al ære og respekt værd at undersøge, om der er noget i det, men det er svært at strikke en ordning sammen, hvor man undgår at komme til kun at samle data ind fra dem, der synes, at det virker godt. Hvis man skal være en smule grov, kan man sige, at man vil komme til at indsamle flere erfaringer, hvor patienter vil fortælle, at de synes, cannabis er godt, men den vil ikke skabe evidens for en solid biologisk effekt, som er bedre end den placeboeffekt, man ser ved stort set alt, hvad man anvender til at behandle smerter, spasmer og træthed med,” siger Sellebjerg.

Selv ved relativt store cannabisstudier er forskellen på placebo- og cannabiseffekten marginal, og ofte ikke statistisk sikker, fortæller han, men anerkender imidlertid Scleroseforeningens behov for at fremme patienternes ønske om at få adgang til medicinsk cannabis.

“De er en patientforening, så selvfølgelig skal de det. Der findes jo patienter, som vitterlig har oplevet, at et produkt med cannabis har gjort en kæmpe forskel. Vi har alle set sådanne patienter, men vi oplever også, at mange af dem, der prøver det, stopper igen, enten fordi de får bivirkninger, eller fordi det ikke virker. Også fordi sammensætningen af det optimale cannabisprodukt er dårligt udforsket. Ganske enkelt,” siger han.