Når andre lande kan, må det også kunne lade sig gøre i Danmark, mener Scleroseforeningen, som ønsker en fast ordning med mulighed for medicinsk cannabis til overkommelige priser til flere patientgrupper.

Ikke en eneste ud af 416 deltagere i en helt ny undersøgelse blandt Scleroseforeningens medlemmer får medicinsk cannabis under den igangværende førsøgsordning. 41 deltagere bruger medicinsk cannabis som behandling i forbindelse med deres sclerose, og heraf får 14 (34 procent) deres cannabismedicin via recept fra lægen. Resten skaffer behandlingen på anden vis primært med den begrundelse, at prisen for behandlingen på recept er for høj, at lægen ikke vil udskrive cannabis eller at de ikke vil risikere et kørselsforbud. 

26 af respondenterne angiver, at de betaler mere end 400 kroner om måneden for behandlingen, og ti deltagere siger, at de betaler mere end 1.000 kroner om måneden.

Set med Scleroseforeningens øjne, er undersøgelsens resultat et tydeligt tegn på, at forsøgsordningen med medicinsk cannabis har spillet fallit. 

“Problemet er dels, at det er for dyrt, og dels, at der stort set kun er adgang til te i ordningen. Lægerne har heller ikke været villige til at deltage, og det skyldes i høj grad, at de ikke er blevet klædt godt nok på,” siger direktør i Scleroseforeningen, Klaus Høm. 

Han undrer sig over forløbet i Danmark, når det i lande som USA og Canada er lykkedes at etablere vellykkede ordninger, og han er overbevist om, at der også er læger i Danmark, der vil udskrive medicinsk cannabis, hvis der kommer de rette præparater på markedet. 

“Doserbare præparater med den rigtige vejledning, som man kan finde ud af i andre lande,”  anbefaler Klaus Høm. 

En anden udfordring, Scleroseforeningen vil have fundet løsninger på, er, at det har vist sig at være svært at rekruttere patienter til kliniske lodtrækningsforsøg af den simple grund, at patienter, der oplever at kunne få lindret deres symptomer med cannabis, ikke er villige til at gå ind i et randomiseret studie, hvor de risikerer at få placebo i stedet.

“Det har overrasket mig, at det har været så svært at rekruttere til studierne, men når jeg tænker over det, er det ikke så underligt, for hvis man er velbehandlet, skal man være indstillet på, at skifte til placebo,”  siger Klaus Høm.

Og endelig er det ifølge Scleroseforeningen også en reel barriere, at deltagere i forsøgsordningen ikke må køre bil. Den regel må der gøres op med, mener Klaus Høm.

“Det er klart, man ikke skal køre bil, hvis man er påvirket, men det må være muligt at lade de samme regler gælde for deltagere i forsøgsordningen, som for personer, der bruger cannabis rekreativt. Det er jo absurd, at må køre bil med en vis mængde cannabis i blodet, hvis det er købt til rekreativt brug, mens man automatisk får kørselsforbud, hvis man er med i forsøgsordningen,” siger Klaus Høm. 

“Her fire år inde i forsøgsordningen må se i øjnene, at den ikke virker, og derfor er vores forslag, at man laver en egentlig ordning, hvor patienter med bestemte diagnoser, som ikke har effekt af konventionel medicin, skal have mulighed for at få det udskrevet,” siger han.