En ny multicenterundersøgelse, CELLO, skal undersøge effekten af ​​Ocrevus (ocrelizumab) som behandling af mennesker med Radiologisk Isoleret Syndrom (RIS) -  læsioner, som tyder på multipel sclerose (MS).

Fase IIII-undersøgelsen (NCT04877457) bliver lavet af Yale University i samarbejde med Genentech og skal finde ud af, om kortvarig behandling med Ocrevus kan forsinke eller forhindre udbrud af MS hos RIS-patienter, der ikke har tydelige neurologiske MS-symptomer, men alligevel i MR-scanninger har sygdomsrelateret hjerne- og/eller rygmarvslæsioner.

I en global undersøgelse har det vist sig, at over 50 procent af de personer, der blev diagnosticeret med RIS og som der ikke er nogen godkendt behandling for, udviklede MS inden for 10 år.

"CELLO vil blive en af ​​de første undersøgelser, der systematisk undersøger, om kortvarig immunologisk intervention er en levedygtig mulighed," siger læge Erin Longbrake, der er lektor i neurologi ved Yale School of Medicine og forsøgets globale chefforsker.

Genentech, der er en del af Roche, som udviklede og markedsfører Ocrevus, er samarbejdspartner på undersøgelsen.

CELLO forventes at åbne i juli og vil være et randomiseret og placebokontrolleret forsøg med patienter, der enten får Ocrevus eller placebo. Op til 100 voksne i alderen 18 til 40 med en etableret RIS-diagnose inden for de foregående fem år (eller læsionakkumulering inden for fem år) skal indskrives på 20 verdensomspændende steder.

Behandlingseffektivitet, et hovedforsøgsmål, måles med tiden fra start af studiet (baseline) - op til fire år for at tjekke udviklingen af RIS eller klinisk bevis for MS. Radiologisk bevis vil komme gennem scanninger, der viser nye hjerne-/rygmarvslæsioner, og kliniske hændelser defineres som neurologiske symptomer forbundet med demyelinering

Patienter vil blive fulgt i op til syv år.

CELLO-forskerne vil også foretage dybdegående immunologiske analyser af blod og cerebrospinalvæske - væsken, der omgiver hjernen og rygmarven - indsamlet fra de Ocrevus-behandlede patienter. Et forsøgsmål er at udvikle potentielle biomarkører, der kan forudsige respons på terapi og kan forhindre MS-gentagelse.