Sclerosehospitalernes nye direktør Merete Stubkjær Christensen vil bygge bro mellem forskning og klinik, og mellem specialisterne på hospitalet og generalisterne hos kommunerne.

Merete Stubkjær Christensen tiltræder 1. maj som ny direktør for Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev. De seneste ti år har hun været centerleder og ledende overlæge ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter og dermed stået i spidsen for udviklingen af den højt specialiserede og fagligt højt respekterede neurorehabilitering for patienter med erhvervet hjerneskade i Vestdanmark. Med direktørstillingen ved Sclerosehospitalerne i Danmark, som betjener omkring 1.300 sclerosepatienter om året, bevæger Merete Stubkjær Christensen sig ind på et snævrere område inden for neurologien, og hun flytter til en organisation, der er mindre end den, hun kommer fra, men opgaven bliver lige så spændende, siger hun. 

“Rehabiliteringshospitalerne har en stor opgave i fremtidens sundhedsvæsen, hvor der bliver færre og færre sundhedsprofessionelle og stadig store opgaver at løse. Sclerose er en sygdom, der er i vækst i Danmark, og derfor også et område, hvor der er meget behov for, at man får udviklet rehabiliteringsstrategier og hjælp fra det specialiserede på måder, hvor det rækker ud og når alle dem, der har behov,” siger Merete Stubkjær Christensen. 

Sclerosehospitalerne i Danmark har under den afgående direktør Brita Løvendal taget en række syvmileskridt i retning af en mere forskningsbaseret arbejdsgang og større samarbejde med de kommunale rehabiliteringstilbud, og Merete Stubkjær Christensen kommer derfor til en organisation, der aldrig har stået stærkere. Hun kommer imidlertid også til to hospitaler, der endnu ikke har knækket koden i forhold til at imødekomme det store behov for scleroserehabilitering, og det var blandt andet det, der appellerede til Merete Stubkjær Christensen. Sclerosehospitalerne har i årevis kæmpet med lange ventelister, og det store gab mellem udbud og efterspørgsel er en udfordring, hun har lyst til at tage op.

“Jeg kan jo se, at der er i øjeblikket er 1.772 patienter på venteliste til sclerosehospitalerne, og det siger sig selv, at det ikke kan gå. Sclerosehospitalerne har gennem de seneste år arbejdet på at reducere ventelisterne, og det siger mig, at her er noget, der er vanskeligt. Man har prøvet at dække behovene, men der er så langt op til det udbud, der er behov for, at man måske er nødt til at tænke på alternative måder,” siger Merete Stubkjær Christensen.

Rehabiliteringen skal nye veje

Hun anser ikke ventelisten for at være et pukkel, der kan høvles ned, så man kan køre videre med den nuværende facon.

“Hvis der er så mange, der har et behov for et specialiseret tilbud, skal vi finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem på en anden måde, end bare at indlægge dem. Vi må tale med patienterne om, hvorvidt vi kan gøre noget for dem uden, at de er indlagt, og jeg tror heller ikke nødvendigvis, at det er lykken for en ung familiefar eller mor at være indlagt i en længere periode,” siger Merete Stubkjær Christensen. 

Løsningen på problemet har hun ikke, men hun er overbevist om, at den kan udvikles i samarbejde med sclerosehospitalernes fagprofessionelle personale og i dialog med patienterne. 

“Nogle har måske behov for noget udgående funktion. Det kan også være, at nogle vil få dækket deres behov, hvis kommunen bare havde den rette viden. Så kan det være, at vi skal kompetenceudvikle nogle i kommunen, og det kan også være, at der er patienter, der bare har brug for en virtuel platform, hvor de kan møde andre med sclerose og have et træningsfællesskab. Der kan være mange muligheder, og det at se ind i en fremtid sammen med de gode fagprofessionelle på sclerosehospitalerne og sammen med patienterne, det er rigtig spændende og meget meningsfuldt at gå ind i,” siger Merete Stubkjær Christensen.

I 2017 bevilgede Sundhedsstyrelsen knap seks millioner kroner til et projekt, hvor sclerosehospitalerne i samarbejde med en række kommuner skulle udvikle modeller for at styrke samarbejdet om sclerose-rehabiliteringen. Sclerosehospitalerne stod i spidsen for arbejdet, og sammen med Morsø, Kalundborg og Vejle Kommuner blev der udviklet en række forslag til modeller for samarbejdet. Projektet endte ikke i nogen forkromet løsning, men tydeliggjorde en række udfordringer i samarbejdet, og den nu tidligere direktør Brita Løvendal konstaterede blandt andet, at vejen frem vil være at skabe gode relationer til kommunerne. Den strategi er Merete Stubkjær Christensen enig i. 

Tæt tværsektorielt samarbejde

“Jeg tror, man er nødt til, også i nærmiljøerne at have nogen, der ved noget om sygdommen, eller i hvert fald finde nogen, vi specialister kan danne armkrog med på en langt mere effektiv måde, end vi gør det nu. På kommunalt niveau er der ting omkring sygdommene, man ikke ved, for der skal man tage sig af alle diagnoser, og derfor skal vi som specialiserede være med til at servere den viden for dem, som de har brug for. Det bliver mere og mere væsentligt, at skabe et meget tæt tværsektorielt samarbejde, og det betyder også, at sclerosehospitalerne skal have en forståelse af sig selv som en del af den professionelle kæde, der skal slå ring om patienten,” siger Merete Stubkjær Christensen.

Et andet aspekt ved sclerosehospitalerne, hun også er blevet tiltrukket af, er det stigende fokus på forskning. Som leder af Regionshospitalet Hammel Neurocenter har Merete Stubkjær Christensen haft et stærkt fokus på at styrke forskning og uddannelse, og det vil hun også have ved Sclerosehospitalerne.

“Sclerosehospitalerne dækker et specialiseret område, hvor man også kombinerer klinik og forskning, og det er jeg meget optaget af. Jeg synes, at vi har set i Hammel, at vi i den grad kan løfte og fastholde det specialiserede, når man får klinik, forskning og uddannelse kombineret på en god måde,” siger hun.

Med Merete Stubkjær Christensen får Sclerosehospitalerne en læge som direktør, og den bagrund vil være en styrke i arbejdet med at integrere forskning med det kliniske, mener hun. 

“Det er væsentligt at få kombineret forskning og klinisk erfaring overalt i sundhedsvæsenet, men ikke mindst på rehabiliteringsområdet, for på det område er der så megen praksisbaseret erfaring, at jeg tror, man har meget at opnå ved at få forskningsbaseret noget af det. Forskningen kan blive meget mere specifik ved at få nogle af sine spørgsmål direkte fra klinikerne, der ser patienterne, og kan man så også få det ben, der hedder uddannelse med, så man hurtigere får uddannet personer i kommunen og i det specialiserede i det, som forskningen finder, så vi kan begynde at danne bro mellem forskning og praksis, vil man opnå meget,” siger Merete Stubkjær Christensen.