Selvom MS-patienter med tilbagevendende attakker er dem, der har størst fordel af autolog hæmopoietisk stamcelle transplantation (AHST), viser nyt studie, at behandlingerne også bremser sygdomsaktivitet og forværring af handicaps hos de fleste andre patienter med aktiv progressiv MS.

Ifølge det italienske studie offentliggjort i Neurology, er fordelene ved autolog hæmatopoietisk stamcelletransplantation (AHSCT) for patienter med multipel sclerose (MS) i de fleste tilfælde vedvarende i mere end 10 år. 

”AHSCT forhindrer forværring af handicap hos de fleste patienter og inducerer varig forbedring af handicap hos patienter med RRMS.  BEAM + ATG-konditioneringsprotokollen er forbundet med en mere udtalt undertrykkelse af kliniske tilbagefald og MR-inflammatorisk aktivitet,” fastslår forskerne.

Behandling med autolog hæmopoietisk stamcelle transplantation (AHST) af MS patienter med højdosis kemoterapi (cyclofosfamid og thymoglobulin) med autolog hæmopoietisk stamcellestøtte har i tidligere ukontrollerede fase II-studier vist reduktion af attakker og MR aktivitet samt at handicapudvikling kan bedres betydeligt efter behandling. AHST – behandlinger gives i Danmark som lavdosisregime, og udføres på Rigshospitalet i samarbejde mellem Dansk MS Center, Neurologisk Klinik, og Hæmatologisk Klinik. 

Det italienske studie omhandler 210 italienske patienter, der gennemgik AHSCT mellem 2007 og 2019. I undersøgelseskohorten oplevede 79,5 procent af patienterne ikke en forværring af handicap efter fem år og 65,5 procent havde ikke oplevet det efter 10 år. 

Især patienter med tilbagevendende attakker klarede sig bedre, idet 85,5 procent ikke oplevede en forværring af deres handicap efter fem år, mens 71,3 procent ikke oplevede forværring efter 10 år. Blandt patienter med progressiv MS viste 71,0 procent ingen forværring af handicap efter fem år og 57,2 procent ikke efter 10 år. 

"Dette er den længste opfølgning af AHSCT hos MS-patienter, der hidtil er rapporteret," udtaler medforfattter, Matilde Inglese fra Genoa Universitet, der sammen med sine kollegaer konkluderer: 

" Vi har vist, at AHSCT er yderst effektiv til at forhindre langvarig forværring af handicaps  hos de fleste behandlede patienter. Vi foreslår, at AHSCT bør betragtes som en behandlingsstrategi for MS, der ikke reagerer på konventionel terapi." 

I studiet blev 210 patienter inkluderet [recidiverende remitterende (RR) MS = 122 (58%)]. Median baseline EDSS var 6 (1-9), gennemsnitlig opfølgning var 6,2 (± 5,0) år. Blandt RRMS-patienter var forværringsfri overlevelse ved handicap (95% CI) 85,5% (76,9-94,1%) efter 5 år og 71,3% (57,8-84,8%) efter 10 år. Hos patienter med progressiv MS var forværringsfri overlevelse 71,0% (59,4-82,6%) og 57,2% (41,8-72,7%) efter henholdsvis 5 og 10 år.

Hos RRMS-patienter reducerede EDSS signifikant efter aHSCT [p = 0,001; gennemsnitlig EDSS-ændring pr. år -0,09 (95% CI = -0,15 til -0,04%)]. 

Endnu bedre var resultaterne for patienter, der fik BEAM + ATG-regimet  til immunsuppression. Dette behandlingsregime inkluderede carmustin, cytosin arabinosid, etoposid og melphalan efterfulgt af antimycytisk globulin. Blandt patienter med tilbagevendende attakker, der blev behandlet med denne protokol, var den tilbagefaldsfri overlevelsesrate ifølge forskerne således 86,4 procen efter fem år og 77,0 procent efter 10 år. Hos MS-patienter med tilbagevendende attakker var brugen af BEAM + ATG-konditioneringsprotokollen associeret med en reduceret risiko for forringet NEDA-3-status ( ingen tegn på sygdomsaktivitet, ingen forværring af handicaps, ingen inflammatorisk aktivitet på MR-scanning og ingen kliniske attakker)  [HR = 0,27 (0,14-0,50), p <0,001].

For patienter med recidiverende remitterende MS var sandsynligheden for at opnå NEDA-3-status (intet bevis for sygdomsaktivitet, inklusive intet klinisk tilbagefald, forværring af handicap og inflammatorisk aktivitet på MR) 62,2 procent efter fem år og 40,5 procent efter 10 år. Blandt de remitterende MS-patienter, der modtog BEAM + ATG-kprotokollen, blev NEDA-3-status opnået i 67,7 procent efter fem år og 54,9 procent efter 10 år.

Forskernes studie indeholdt således ikke en kontrolgruppe, men Inglese og kolleger mener, at studiets resultater er bedre end de gevinster, som patienter med MS ville have kunnet opnå med sygdomsmodificerende lægemiddelbehandlinger for tilsvarende patienter. 

"De bedste kandidatpatienter til denne procedure er dem med meget aktiv MS, der ikke reagerer på ellers meget effektive lægemidler, såsom alemtuzumab eller ocrelizumab," kommenterer de og tilføjer:

"Yngre patienter med en aggressiv form for tilbagevendende MS har en tendens til at have de bedste resultater, men alligevel har patienter med progressiv MS, der stadig har aktive MR-læsioner, også gavn,” siger forfatterne, som understreger, at behandlingerne skal foregå i specialiserede centre med et erfarent tværfagligt team: 

"Selvom patienter med tilbagevendende MS er dem, der har størst fordel af transplantation, har AHSCT også vist sig at forhindre forværring af handicap hos de fleste patienter med aktiv progressiv MS," understreger forfatterne og uddyber:

"Samtidigt med at BEAM + ATG- protokollen var associeret med en mere udtalt undertrykkelse af kliniske tilbagefald og inflammatorisk aktivitet på MR, hvilket muliggør fuldstændig sygdomskontrol i en højere procentdel af patienterne, var BEAM + ATG- protokollen også forbundet med en højere transplantationsdødelighed, ”advarer de italienske forskere. 

Tre patienter døde inden for 100 dage fra de modtog AHSCT (1,4%); men der forekom ingen dødsfald hos patienter transplanteret efter 2007, og forfatterne, bemærker, at grundet behandlingsprocedurer og bedre udvælgelse af patienter, vurderer de, at dødeligheden i dag er omkring 0.3 procent. 

Der udføres i disse år en række studier i blandt andet USA og Europa af AHSCT-behandlingers effekt og sikkerhed overfor sygdoms modificerende medicinske præparater – blandt andre studierne BEAT-MS studiet I USA og studierne, NET-MS, STAR-MS, RAM-MS og COAST-MS i Europa.