Maria Louise Elkjær

Forskere fra OUH har identificeret fire varianter af den humane endogene retrovirus type W (HERV-W), der er til stede i MS-læsioner.

Fundet indikerer, at disse varianter spiller en rolle i udviklingen af læsioner, og at HERV’ernes rolle i MS er mere kompleks, end hidtil antaget, fortæller Maria Louise Elkjær, som er ph.d. og førsteforfatter på en nypubliceret artikel fra studiet. 

Virusspor fra forhistorisk tid, såkaldt humane endogene retrovirus eller HERV, udgør otte procent af det menneskelige genom. Det er fire gange mere, end mRNA udgør, og derfor er der bred enighed blandt genforskere om, at HERV spiller en rolle i genomet. Spørgsmålet er bare hvilken. 

Inden for MS har forskere længe spekuleret i, at HERV kan være involveret i patienternes kroniske inflammation, og hidtil har man på kromosom syv fundet én specifik HERV-type, som er forbundet med MS, en HERV-W kaldet multiple sklerose associerede retrovirus (MSRV), men i et nyt studie har forskere fra Odense Universitetshospital påvist yderligere tre specifikke HERV-W’er, der findes på det syvende kromosom i MS-hjerner, og ikke i raske hjerner.

Studiet åbner feltet og peger på, at HERV’ernes rolle i MS er kompleks, og at det kommer til at tage længere tid end hidtil antaget at forstå, hvad disse virusser gør, og hvordan de kan indgå som mål for MS-behandling. 

“Studiet viser, at der er flere end ét read, der kan være interessante, og hele HERV-udtrykket i forbindelse med MS er meget mere komplekst, end man hidtil har vidst. Vi er langt fra at forstå det helt, men det vi kan se, er, at der er HERV-virusser, som kun er til stede ved MS, og det understøtter hypotesen om, at MS kan være forbundet med en dysregulering eller aktivering af HERV’erne,” siger Maria Louise Elkjær. 

Studie baseret på BIG data

Konkret har hun og kollegerne fra OUH analyseret alle aktiveret DNA-transkripter (RNA molekyler) fra det fulde genom i forskellige læsionstyper i hjerner fra MS-patienter og holdt resultaterne op mod tilsvarende data fra hjerner fra raske personer. I stedet for at søge efter specifikke HERV’er, har de analyseret billioner af RNA molekyler, og i kromosom syv har de på den måde fundet fire HERV-W’er, der skiller sig ud i MS-hjernerne. Studiet er i modsætning til tidligere studier inden for feltet baseret på BIG data, og den tilgang har givet bonus.

“Vi ser generelt, at både sygdomsfri- og MS-hjerner har aktivering af humane endogene virusser i alle kromosomerne. De er til stede og endda i nogenlunde samme niveau, men når vi fokuserer på kromosom syv, som er det, der tidligere er blevet forbundet med MS, kan vi se, at der er fire humane endogene virusser, der kun bliver udtrykt i MS-hjernerne og ikke i kontrolhjernerne. De var kun aktiveret i MS-hjernerne, og det kunne være interessant at finde ud af, hvad deres funktion er i MS-hjernen. Det kunne potentielt være dem, der er aktiveret i den kroniske inflammation og dem, man kunne rette en MS-behandling imod,” siger Maria Louise Elkjær. 

I Basel, Schweiz, er forskere allerede i gang med et klinisk studie, hvor de afprøver behandlingskonceptet GNbAC1, som er et monoklonalt antistof rettet mod den ene specifikke HERV-W, der var kendskab til, indtil OUH-studiet kom. Dette stof har ifølge forskerne været blandt kandidaterne til en mulig fremtidig neuro-regenererende behandling, men fundet af yderligere tre HERV’er betyder formentlig, at de må indstille sig på, at der er blevet længere til målet.

“Nu gælder det om at finde ud af, hvad disse HERV’er laver, hvilke af dem, der er farlige, og hvilke der eventuelt er gavnlige. Hvis man finder ud af det, vil man kunne lave en antiviral terapi, som kan hæmme de skadelige HERV’er. Der er fat i noget rigtigt, men det er mere komplekst og kommer til at tage  længere tid,” siger Maria Louise Elkjær.