ECTRIMS: En tysk forsker ved Friedrich-Alexander University Erlangen-Nürnberg har påvist, at multipel sclerose viser sig i det enteriske nervesystem i tarmen, inden at sygdommen manifesterer sig i centralnervesystemet, hvorfor hun forslår tarmens nervesystem som et potentielt autoimmunt mål.

Etiologien af ​​MS er fortsat uklar, selvom genetisk disposition, virusinfektioner, D-vitaminmangel og diæt sammen med ubalance i mikrobiomet diskuteres som potentielle risikofaktorer. Men lørdag fremlagde den tyske forsker dr. Stefanie Kürten på den virtuelle version af den årlige europæiske sclerosekongres, ECTRIMS, sin undersøgelse (Abstrakt PS10.02), The Enteric Nervous System as a Potential Autoimmune Target in Multiple Sclerosis, som måske kan betyde et delvist paradigmeskifte i forhold til forståelse af sygdommen.

Dr. Stefanie Kürten lægger nemlig op til en diskussion om MS’ patologi er begrænset til centralnervesystemet (CNS) eller om perifere organer også skal betragtes som udgangspunkt for sygdommen - og blandt disse så da især tarmens enteriske nervesystem (ENS), som regulerer mave-tarm-kanalens funktioner - herunder motilitet, sekretion, blodgennemstrømning og immunsystemet.

”Over 60 procent af patienterne klager over gastrointestinal dysfunktion, og over 30 procent af patienterne rapporterer om sådanne symptomer allerede inden MS-sygdommen,” skriver hun om baggrunden for sit studie.

"Vores resultater viser, at patologien i ENS opstod før CNS-degeneration, især i myenterisk plexus. Denne patologi var antistofmedieret og involverede autoantigene mål, der deles mellem ENS og CNS, såsom myelin basisk protein (MBP) og proteolipid protein (PLP). Patologien blev ledsaget af signifikant reduceret tarmmotilitet. Ligeledes afslørede analyse af kolon-resektater fra MS-patienter nervefiberdegeneration og enterogliose af myenterisk plexus.”

For at nå frem til sine resultater benyttede S. Kürten, en musemodel for multipel sclerose, - den såkaldte og gængse: Eksperimentelle autoimmune encephalomyelitis (EAE),  - til at studere det enteriske nervesystems patologi ved hjælp af analyser af blandt andet nervesystemets immunhistokemi, elektronmikroskopi af ultratynde sektioner samt hele monteringer af submukosale dele af tarmen samt myenterisk plexus. Funktionelle analyser omfattede desuden målinger af den gastrointestinale transittid og den lokale tarmvægsmotilitet. Resultaterne blev analyseret i forhold til sygdommen ved at udføre en vurdering af tyktarmsresektater fra MS-patienter. Og om sine resultater konkluderer hun: 

”Yderligere forskning er nødvendig for at bekræfte disse fund i en større patientkohorte og for at afdække etiologien af ​​ENS-degeneration. Interessant nok diskuteres ENS-involvering i stigende grad også i Parkinsons og Alzheimers sygdom såvel som i amyotrofisk lateral sclerose, så der kan være en fællesnævner for flere neurodegenerative lidelser,” anfører hun.