EAN: MS-patienter der lider af depression, MS-træthed og fysisk forværring er i forhøjet risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, viser en ny langtidsopfølgning på BENEFIT-studiet.

12,6 procent mister tilknytning til arbejdsmarkedet uafhængigt af, om patienterne er kommet tidligt i interferonbehandling eller ej.  

Femten år efter de første MS-sygdomstegn var hver tredje af MS-patienterne i BENEFIT-studiet uden tilknytning til arbejdsmarkedet, og fælles for dem er, at de scorer højt i test for depression, EDSS-forværring og fatigue. Det konkluderer forskerne bag BENEFIT 15, hvor man har fulgt op på ansættelsesstatus og en række aspekter ved MS 15 år efter, at de første sygdomstegn viste sig hos 257 patienter.

Studiet blev fremlagt på dette års virtuelle udgave af European Academy of Neurology (EAN).

Det er velkendt, at MS rammer i de mest produktive år, og at det betyder en forhøjet risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabet af arbejdsevne har konsekvenser for patienternes indtjening, som forekommer lavere end patienter med andre kroniske sygdomme, som for eksempel gigt, type 2-diabetes og depression. 

Formålet med BENEFIT 15 var at bruge langtidsopfølgningen på at besvare spørgsmålet om, hvolke faktorer ved sygdommen, der er forbundet med en forhøjet risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet.

“Når patienter får de første tegn på MS er det vigtigt at give dem information om den generelle prognose for at kunne arbejde, men det er også vigtigt at undersøge, hvilke aspekter af de mange MS symptomer, der er forbundet med risiko for at blive ude af stand til at arbejde,” siger professor ved Universitetshospitalet i Basel Ludwig Kappos ved en late breaking video-præsentation af studiet.

I BENEFIT deltog patienter, som havde haft deres første tegn på MS.

Patienterne blev randomiseret til enten interferon beta-1b eller placebo hver anden dag i maksimalt to år. Herefter fik de tilbud om at skifte til interferon. Patienterne er efterfølgende  blevet fulgt med kliniske undersøgelser, som omfattede standard neurologisk undersøgelse med EDSS, test af kognitiv funktion, depression, fatigue, samt Normalized Brain Volume (NBV) målt ved MR de første fem år, og herefter fulgt op ved år otte, 11 og nu også 15. Ansættelsesstatus blev registreret ved baseline og igen ved år 11 og 15.

Ud af de oprindelige 468 patienter, deltog 261 (55,8 procent) i BENEFIT 15, og ansættelsesstatus var tilgængelig for 257 patienter (98 procent).

Efter 15 år var 173 patienter (66 procent) fortsat i arbejde mod 200 (76 procent) ved sygdomsstart. 12,6 procent af patienterne var altså ansat ved sygdomsstart, men ikke efter 15 år. Ansættelsesstatus var i øvrigt ens på tværs af de randomiserede grupper. 

Analyser af sammenhængen mellem de registrerede mål og deltagernes arbejdssituation viste, at en højere grad af fysisk forværring, kognitive problemer, depression, fatigue og lavere HRQoL var forbundet med nedsat arbejdstid eller arbejdsløshed. Mistet ansættelse mellem år 11 og 15 var associeret med højere disability, fatigue og depression, men ikke med kognitiv forværring eller reduceret NBV ved år 11.

Forskerne konkluderer desuden, at der er behov for yderligere studier for at bekræfte depression som prædiktiv faktor for arbejdsløshed hos MS patienter, og for at vise, hvilke patienter, der mest sandsynligt vil have svært ved at bevare ansættelse.