MR kan bruges til planlægning af personlig MS-behandling
EAN: Avanceret MR-teknologi kan bruges til at gruppere MS-patienter i fremtidens mere individualiserede behandling, mener forskere fra Vita Salute San Raffaele Universitet i Milano.
De har gransket data fra 115 MS-patienter og 44 raske kontrolpersoner, som er dels er blevet vurderet neurologisk (EDSS) og 3D-MR T-scannet hjerne og rygmarv, og fundet fem grupper med samme underliggende patofysiologi.
Undersøgelsen blev fremlagt på den virtuelle kongres EAN 2020, og den viser, at gruppering af MS-patienter på baggrund af MR er mulig og meningsfuldt, og at teknologien kan bidrage til fremtidig personlig behandling af MS, konkluderer forskerne.
MS-patienterne i studiet havde et mediant sygdomsforløb på 14 år og en median EDSS-score på 4.5, og kontrolpersonerne blev matchet til MS-patienterne i forhold til alder og køn.
Registrering af hjernen skete ved tredimensionelle T2-vægtede flair-billeder, hvorpå der blev udført T-hyperintens kvantifikation af læsioners volumen (LV). Desuden blev der taget et T1-vægtet billede, som blev SIENEX 2.0-kvantificeret for normaliseret hvid og grå substans og total hjernevolumen. FIRST blev udført for dyb segmentering af grå substans.
Og endelig et dissusions-vægtet billede på hvilket, der blev appliceret Tract Based Spatial Statistics for at finde diffusionstensor indeks for Tracts i hvid substans.
Af rygmarven blev der taget T2-vægtede sagittal STIR billeder, som blev kvantificeret ved T2-hyperintens LV. Desuden et T1-vægtet billede for kvantificering af volumen justeret for T2-LV. PSIR på C2-C3-niveau for kvantificering af tværsektionelle områder (hele hjernen og Grå og hvid substans. Endelig også diffisions-vægtet billede for diffusion-tensor indeks af lateral og dorsal funiculi.
Der blev foretaget en hierakisk gruppering ud fra alders- og kønsjusterede MR-variabler, og endelig blev grupperne sammenlignet ved hjælp af lineære modeller eller nonparametriske test.
I alt fandt forskerne fem grupper af MS-patienter: tidlige patienter med få skader, “rygmarvspatienter” med stor spinal T2-LV, “kortikale patienter”, som havde en tynd kortex, “læsions-patienter” med større T2-LV og sene patienter med end stage-skader.
Inden for disse grupper viser studiet en række fællestræk, som vil kunne indgå i overvejelserne, når der lægges en behandlingsstrategi for den enkelte patient.
Blandt andet viser analyserne at kortikal atrofi i den grå substans og læsioner i den hvide substans kan være de væsentligste årsager til fysisk forværring ved MS.
“Gruppering af MS-patienter ud fra MR bidrager til en bedre beskrivelse af sygdommens mangfoldighed og gruppering kan være et nyttigt redskab i fremtidig individualiseret behandling af MS. Patienter med mest aktivitet i rygmarven kan desuden være den bedste gruppe at fokusere på i forhold til at udvikle neurobeskyttende og regenererende strategier,” siger Raffaello Bonacchi, som er tilknyttet MR-forskningsafdelingen ved Vita Salute San Raffaele Universitetet i præsentationen af studiet.
- Oprettet den .




