EAN: Tidlig, grundig monitorering af sygdomsaktivitet hos børn med MS (POMS) giver bedre viden om prognosen og bedre mulighed for at lægge en personlig behandlingsplan, viser to studier fra Milano. 

Forstyrrelser på synsnerven er forbundet med mere sygdomsaktivitet tidligt i sygdomsforløbet hos patienter med POMS, og forekomsten af mindst to nye læsioner på hjernestammen det første år og EDSS-forandringer indikerer en forhøjet risiko for langtids EDSS-forværring i samme patientgruppe. Det viser en retrospektiv analyse, præsenteret på EANs virtuelle kongres 2020, af MR- og klinisk data fra første, andet og tredje sygdomsår hos 135 patienter med POMS, og forskerne fra Vita-Salute San Raffaele Universitetet i Milano konkluderer på den baggrund, at grundig MR- og klinisk monitorering af børn med MS (POMS) de første to år efter sygdomsdebutten vil være værdifulde redskaber, når man skal rådgive patienter og pårørende og lægge den rette personlige behandlingsplan.

Patienterne, som ikke har været i sygdomsmodificerende behandling, er gennemsnitligt fulgt i 9,3 år (tre-16 år), og cox-modeller blev brugt til at finde prædiktorerne for tid til første attak, mens der blev brugt multivariabel logistik og lineær regression til at identificere kliniske og MR-prædiktorer for langtidsprognosen.

Samme forskergruppe har også undersøgt prædiktorer for behandlingsrespons hos 72 børn med MS, og fundet, at klinisk aktivitet og fortsat MR-aktivitet gennem det første år med interferonbehandling er forbundet med en signifikant langtidsrisiko for manglende effekt af behandlingen og EDSS-forværring. NEDA og traditionel MR-aktivitet var til gengæld ikke forbundet med manglende behandlingseffekt. Til sammen peger studierne i retning af en mere individuel tilgang til behandling af børn med MS.