Danske børn og unge under 18 år med multipel sclerose modtager i stigende grad flere forskellige sygdomsmodificerende behandlinger trods mangelfuld viden om medicinernes effekt på børn.

Det voksende antal børn modtager medicinske behandlinger også selvom de nuværende behandlingsguidelines for pædiatriske patienter med MS er baserede på et begrænset antal randomiserede, kontrollerede, kliniske forsøg, der fører til godkendt indikation hos børn. Det fremgår af et dansk studie, som netop er blevet offentliggjort i Multiple Sclerosis and Related Disorders.

Studiets formål har ifølge forfatterne været at beskrive kliniske karakteristika for den danske population af pædiatriske patienter med begyndende MS samt mønstrene for brug af sygdomsmodificerende medicin hos de, som indledte behandling, inden de fyldte 18 år. Om resultaterne skriver forskergruppen blandt andet at af 214 patienter, der blev diagnosticerede med MS før de fyldte det attende år, startede 140 på sygdomsmodificerende behandling.

Herudover fandt forskerne blandt andet at:

 - De gennemsnitlige diagnostiske delays mindskedes gennem observationsperioden 

- Flertallet af børnene begyndte modificerende behandling med moderat effekt

- Under follow-up 108/140 (77 procent) enten skiftede eller stoppede den modificerende behandling

- Anvendelsen af de sygdomsmodificerende behandlinger varierede afhængigt af tilgængeligheden af disse mediciner

Ifølge studiets konklusioner var medianalderen for begyndende sygdom og diagnose henholdsvis 15.8 og 17.2 år. Flertallet af børnene havde monosymptomatisk repræsentation, og 80 procent af de børn, som begyndte behandling, startede med interferon-beta. Men efter at orale behandlinger er blevet mulige, bruges disse i stigende grad. Fingolimod blev udskrevet oftere end natalizumab som eskaleringsbehandling.

Studiet blev udført på baggrund af et landsdækkende populationsbaseret kohortestudie, som inkluderede 347 børn med begyndende MS. Børnene blev fulgt til deres 25 års fødselsdag eller afslutning på opfølgning.