ECTRIMS: MS-patienter med megen sygdomsaktivitet og forværring af deres fysiske funktion er i markant forhøjet risiko for økonomisk deroute. Den fysiske forværring betyder, at patienterne oftere end andre MS-patienter har svært ved at passe et arbejde og kommer på førtidspension.

Det viser data fra Det Danske Scleroseregister, der onsdag blev præsenteret (Abstrakt P655) af ph.d. ved Dansk Multipel Sclerose Center Thor Chalmer ved ECTRIMS i Stockholm.

En overvejelse kan være, om en tidligere mere aggressiv behandlingsstrategi kunne ændre på statistikken, mener Thor Chalmer.

Sclerosepatienter, der har sygdomsaktivitet og oplever, at deres fysiske tilstand stadig forværres tre år efter, de er startet i sygdomsmodificerende behandling, er i ti procent større risiko for at komme på førtidspension ti år efter, at de er startet i behandling, end patienter uden sygdomsaktivitet. Det viser analyser af data fra 2.406 patienter fra Det Danske Scleroseregister og data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database.

For mens 13,6 procent af patienterne med et stabilt sygdomsforløb kommer på førtidspension inden for ti år år, fra de er startet i sygdomsmodificerende behandling, sker det for 22,6 procent af patienterne med et ustabilt sygdomsforløb. Og blandt de patienter, der ikke kommer på førtidspension, er risikoen for at have miste deres job efter ti år seks procent højere for patienter med aktiv MS, end patienter med et stabilt sygdomsforløb.

Studiet inkluderer patienter, der er begyndt i sygdomsmodificerende behandling i årene 2001 til 2014, og ustabil MS er defineret som sygdomsforløb, hvor patienten har attakker og seks måneders bekræftet EDSS-forværring inden for de tre første år i behandling.

Førtidspensioner anvendt som et mål i studiet, fordi det er tæt forbundet med patienternes livskvalitet, forklarer Thor Chalmer.

”Først og fremmest mister de tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi de har det dårligt, og derudover har det stor betydning for livskvaliteten, at være selvforsørgende,” siger han.

Studiet har givet et bedre udgangspunkt for at tale prognose med patienterne, og det kan give anledning til at overveje, om man skulle intensivere behandlingen af de patienter, der har sygdomsaktivitet tidligt i sygdomsforløbet, mener han.

”Man kan spekulere i, om det måske vil give mening at være mere aggressiv i behandlingen tidligt i forløbet for at holde flere patienter fri for sygdomsaktivitet. Det er ikke noget, vi kan sige ud fra dette studie, men en tese kunne være, at de patienter, der har sygdomsaktivitet, ville klare sig bedre og i højere grad kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet efter ti år,” siger Thor Chalmer.