Cristina Granziera fotograferet på sit kontor i Basel.
Thalamisk atrofi er meget lovende biomarkør for tidlig sygdomsaktivitet
EAN: Overvågning af thalamus og hjernens mikrostruktur gør det muligt at finde skjulte skader hos MS-patienter og begynde med forebyggende behandling, før skaden kommer til udtryk som handikap eller kognitive problemer.
Det fortæller professor ved afdelingen for Biomedical Engineering ved universitetet i Basel Cristina Granziera ved en satellite session på EAN 2019, der finder sted i Oslo.
Atrofi i thalamus er den del af hjernen, der er mest forbundet med handikap og kognitiv forværring hos patienter med multipel sclerose. Forværringen begynder allerede i CIS-fasen af sygdomsforløbet, før patienten begynder at mærke symptomerne, og derfor vil brugen af en ny MR-metode, der kvantificerer og kortlægger forandringer som inflammation, degeneration og repareret væv i hjernen i ellers normalt udseende væv, gøre det muligt at påbegynde forebyggende behandling før patienten udvikler handikap og kognitive problemer, fortæller Cristina Granziera.
Den kvantitative MR omfatter blandt andet 3T MR, T1, T2 og MTR billeder, og den vil ifølge Granziera sammen med de kliniske undersøgelser og potentielle biomarkører i blodet blive en del af den daglige kliniske praksis i fremtiden.
”Thalamisk atrofi er en meget lovende biomarkør for sygdomsaktivitet, så visionen vil være, at vi fremover bruger kortlægning af de skjulte skader, sammen med de kliniske undersøgelser. Det er vigtigt, fordi patienten vil være mere åben for at starte tidlig behandling, når det går op for ham eller hende, at der er sygdomsaktivitet,” sagde Cristina Granziera ved præsentationen.
En deltager ved sessionen efterspurgte retningslinjer for, hvornår kvantitativ MR skal føre til, at man tilbyder behandling og også for hvilken behandling, der skal tilbydes til patienter før de viser symptomer på handikap og kognitiv forværring.
”Hvis behandlingen for eksempel giver bivirkninger eller det går så vidt, at patienten tager skade af behandlingen, vil han kunne sidde med den oplevelse, at han blev presset til at gå i behandling, selv om han ikke havde symptomer,” sagde deltageren.
Og det er helt rigtig, og også en af grundene til, at monitorering af de usynlige skader er en del af det kliniske arbejde i fremtiden, svarede Cristina Granziera.
”Der skal skal udarbejdes retningslinjer for, hvordan metoden anvendes i klinikken,” siger hun.
- Oprettet den .
