MOG-antistoffer kan anvendes til at subgruppere synsnerve-patienter
EAN: Tilstedeværelsen af Myelin Oligodendrocyte Glycoprotein (MOG) lader til at være en markør, som kan bruges til at subgruppere patienter med multipel sclerose (MS) med synsnervebetændelse.
Det viser data fra et nyt dansk studie (Abstract EPO1240), som professor i neurologi ved Rigshospitalet -Glostrup, Jette Frederiksen, er forfatter til og fremlagde på en postersession lørdag på EANs 5. årskongres i Oslo. Data viser, at MS-patienter, der danner antistoffer imod MOG adskiller sig fænotypisk fra patienter, som ikke danner disse antistoffer ved at være yngre og have en mere lige kønsfordeling. Det er, ifølge Jette Frederiksen, vigtigt i diagnostisk – og behandlingsmæssig øjemed at få identificeret denne type biomarkører.
"Forekomsten af antistoffer siger noget om patienternes prognose, samt hvilken behandling, det vil være mest hensigtsmæssigt at give dem. Valget af behandling kan nemlig være forskellig afhængig af årsagen til synsnervebetændelsen," siger hun.
Synsnervebetændelse er en sjælden sygdom, men den ses temmelig ofte som forstadie til MS. Hos cirka hver femte MS-patient vil synsnervebetændelse således være det første symptom på sygdom. Subklassificering af patienterne skaber bedre forudsætninger for at stille en korrekt diagnose og igangsætte effektiv og målrettet behandling.
Nye metoder i brug
Studiets formål har været at karakterisere de forskellige subgrupper af patienter med synsnervebetændelse. Det er sket ved at måle på tilstedeværelsen af to antistoffer, MOG og Aquaporin 4 (AQP4). Patienternes antistof-profiler er blevet sammenholdt med øvrige øjenkarakteristika. Hertil er anvendt nye metoder, der bl.a. måler synsstyrke, synsfelt, kontrastfølsomhed, hjernens reaktion på lys (VEP) og vævsmorfologi (OCT).
Studiet viser, at de MOG-positive patienter ud over at adskille sig fænotypisk fra de resterende patienter, umiddelbart ikke har andre bemærkelsesværdige øjenkarakteristika.
"Tilstedeværelsen af antistoffer er forholdsvis sjældent, hvorfor vi bør lave større studier for at få en bedre og mere nøjagtig patofysiologisk forståelse af sygdommen," siger Jette Frederiksen.
Hun lægger således op til, at det er nødvendigt med yderligere forskning for at forstå værdien og de kliniske implikationer af de fund, der er gjort i indeværende studie.
- Oprettet den .
