En undergruppe af celler i centralnervesystemet, som spiller en rolle i kroppens oprindelige myelinisering, ser i et nyt studie fra Syddansk Universitet også ud til at kunne lindre symptomer ved hjernebetændelse i musemodeller (EAE).

Cellerne kan vise sig at have en remyeliniserende effekt ved MS, mener ph.d.-studerende Anouk Benmamar-Badel, som vandt 1. prisen på 50.000 kroner for sin præsentation af studiet ved DAREMUS forskningsmødet 2019.

Der er tale om grundforskning, hvor forskerne dels har identificeret en undergruppe af mikrofager dybt inde i forstersiden af muse-moderkager, som spiller en rolle i den tidlige myelinisering og kan være en vigtig del af forklaringen på det hidtil uforklarede fænomen, at MS-patienter i sidste trimester af graviditeten er beskyttet mod deres MS-sygdom, og dels har vist, at disse undergrupper af mikrofager tilsyneladende kan gives som en beskyttende behandling mod demyelinisering – foreløbig i mus.

I sidstnævnte del af studiet har forskerne gennem tre dage injiceret CSF1R-molekylerne IL-34 og CSF-1 direkte i centralnervesystemet dels på raske mus og dels på mus med eksperimentel autoimmun encephalomyelitis (EAE) med det formål at se, om molekylerne ville påvirke mikroglia i centralnervesystemet i en beskyttende retning.

Efter tre dage blev musenes hjerner undersøgt, og forskerne fandt, at behandlingen dels udløste de remyeliniserende CD11c+ mikroglia i centralnervesystemet hos de raske mus, og hos musene med EAE havde behandlingen undertrykt sygdommen og reduceret både antal og omfanget af demyeliniserede læsioner. Studiet viser, at signaler fra CSF1R kan påvirke mikroglia i centralnervesystemet til at mildne symptomerne ved EAE.

Selv om der er tale om grundforskning, fandt DAREMUS-dommerpanelet blandt andet muligheden for på sigt at udvikle en potentielt remyeliniserende behandling interessant.

”Det er et meget grundigt og spændende projekt med store perspektiver. Vi har alle undret os over, at patienter i sidste trimester er beskyttet mod attakker, og vi synes, at det her fund, selv om det er basalforskning, var grundigt forklaret, og det kan være nøglen til at bryde igennem og forstå mere om sygdomsmekanismerne ved MS,” sagde formand for DAREMUS Annette Oturai, da hun overrakte førstepræmien.