RIMS: Forhøjet blodtryk og kolesterol, diabetes, depression, angst og inflammatorisk tarmsygdom. Det er bare nogle af de sygdomme, som er overrepræsenteret blandt sclerosepatienter, og som mere og mere tyder på har betydning ikke bare for MS-sygdommen, men også behandlingen.

Det siger den canadiske professor Ruth Ann Marrie, som holdt åbningsforelæsningen på den europæiske MS-rehabiliteringskongres RIMS 2018 i Amsterdam.

Scleroseklinikkerne bør ud over behandling af multipel sclerose i høj grad også have opmærksomhed på følgesygdom hos deres patienter. Sygdomme som forhøjet blodtryk og kolesterol, angst, depression og inflammatorisk tarmsygdom er mere udbredt blandt MS-patienter, end i resten af befolkningen, og sygdommene påvirker ikke bare MS’en, men muligvis også MS-behandlingen, fortæller professor i Health Sciences ved University of Manitoba, Ruth Ann Marrie.

”Mange MS-patienter har også en eller flere andre sygdomme, og hvis vi for alvor skal give patienterne en bedre hverdag, så skal komorbiditet tages i betragtning som en del af MS-behandlingen,” siger Ruth Ann Marrie.

De senere år er der kommet stadig mere dokumentation for, at blandt andet forhøjet blodtryk, angst og depression er mere udbredt blandt sclerosepatienter end i resten af befolkningen. Hvorfor det er sådan, findes der endnu ingen forklaring på, men man ved, at følgesygdommene forværrer patienternes MS-tilstand, øger risikoen for MR-aktivitet og attakker og forkorter tiden til patienten får behov for et hjælpemiddel til at gå. For eksempel viser et registerstudie med knap 9.000 MS-patienter fra the North American Research Committee on Multiple Sclerosis Registry, at en enkelt hjertekarsygdom øger risikoen for tidligere behov for et hjælpemiddel med 50 procent, og har man to sygdomme som for eksempel forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, så øges risikoen med 228 procent.

“Vi ser især tidligere progression af MS-sygdommen i forbindelse med diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol, men også ved depression og angst, som vi desuden også ved er forbundet med kognitive problemer som hukommelses- og koncentrationsbesvær. De andre sygdomme påvirker hele MS-sygdomsbilledet,” fortæller Ruth Ann Marrie.

Den høje forekomst af følgesygdom og sammenhængen mellem sygdommene har ifølge hende formentlig flere forklaringer.

Dels øger det risikoen for hjertekarsygdomme, hvis MS-sygdommen forhindrer patienten i at være fysisk aktiv, men det kan også være MS-inflammationen, som er med til at fremkalde anden sygdom, mener Ruth Ann Marrie.

I et nyere studie af sammenhængen mellem forskellige inflammatoriske sygdomme og depression fandt Ruth Ann Marrie og hendes forskerkolleger, at nydiagnosticerede MS-patienter langt oftere end baggrundsbefolkningen rammes af depression, og at depressionen ofte havde været der i op til fem år, før de første MS-symptomer viste sig. Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem sygdommene, som ifølge Ruth Ann Marrie kan være inflammationen. 

”Vi er ikke sikre på det, men vi har en teori om, at MS-inflammationen selv i den spæde start, før de første symptomer viser sig, medvirker til at øge risikoen for blandt andet angst og depression. Depression hos MS-patienter er ikke kun en psykisk reaktion på MS-sygdommen, selv om det selvfølgelig kan være en del af forklaringen for nogle patienter, men der må være mere i det, når vi ser på, hvor tidligt depressionen begynder, og hvor udbredt den er,” siger Ruth Ann Marrie.

I det hele taget er der brug for meget mere forskning på sammenhænge og virkninger i forholdet mellem MS og andre sygdomme, fortæller hun.

”Vi ved ikke nok om, hvordan de andre sygdomme påvirker patienternes respons på MS-behandlingen, og det er vi nødt til at undersøge. Vi skal blandt andet finde svar på, om vi kunne reducere de andre sygdommes indvirkning på MS-en og forbedre resultaterne af MS-behandlingen, hvis vi var bedre til at finde og behandle følgesygdommene,” siger Ruth Ann Marrie, der i øjeblikket er i gang med et nyt studie, som skal give indblik i, hvordan MS-patienter med følgesygdom behandles i dag.

”Vi vil undersøge, om MS-patienter med diabetes, forhøjet blodtryk eller anden hjertesygdom behandles på samme måde som andre patienter med disse sygdomme? Det er et vigtigt skridt på vejen til at finde ud af, hvordan følgesygdommene påvirker MS-sygdommen,” siger Ruth Ann Marrie.

Og ind til den viden bliver tilgængelig er opgaven i den daglige praksis ifølge hende at arbejde sammen om at finde den bedste måde at tage hånd om patienternes følgesygdomme.

”Så snart en patient får diagnosen multipel sclerose, bør vi arbejde på at støtte den sunde adfærd, som vi ved har betydning: rygestop, vægttab og fysisk aktivitet. De ting er gode under alle omstændigheder, og det er vigtigt at forsøge at forebygge, at patienten i det hele taget udvikler følgesygdom,” siger Ruth Ann Marrie.