Brita Løvendahl

CMSC Danske forskere leverer verdens første solide, randomiserede og kontrollerede langtidsstudie af multidisciplinær MS-rehabilitering.

Sclerosehospitalerne i Danmark har præsenteret de første solide 12 måneders data for effekten af multidisciplineret rehabilitering under indlæggelse (MDR) på Health Related Quality of Life (HRQoL). De nye data, som endnu ikke er publiceret, er netop blevet præsenteret ved en lukket session på den amerikanske rehabiliteringskongres CMSC, og med resultaterne har man for første gang fået solid, systematisk frembragt langtidsdata på effekten af multidisciplinær rehabilitering på patientens livskvalitet.

Projektet giver et grundlag for at udvikle en model for fremtidig forskning i rehabilitering, som kan sikre den kvalitet, systematik og sammenlignelighed i rehabiliteringsforskningen, som det ellers har haltet med. 

Den engelske professor og MS-ekspert Alan Thompson, University College London Hospitals, fremhæver i en nylig statusartikel om sclerosebehandlingen i the Lancet, Neurology, Sclerosehospitalernes første resultater fra samme studie, som det eneste eksisterende solide studie af multidisciplineret rehabilitering.

”Kritikken af de studier, der hidtil er lavet på effekt af rehabilitering, har været, at de er små og bruger mange forskellige målemetoder, og det betyder, at de er svære at sammenlægge i metaanalyser og man får dermed kun et svagt billede af effekten. Vores studie er det største, der nogensinde er lavet inden for MS-rehabilitering, og derfor skaber det virkelig ny viden, og det er vi selvfølgelig stolte af. MS er en alvorlig og progredierende sygdom, så det med at være de første, der kommer med viden om, hvorvidt der er en effekt af rehabilitering, som kan efterspores efter så lange perioder som seks og 12 måneder, det er virkelig interessant,” siger direktør for Sclerosehospitalerne i Danmark Brita Løvendahl.

Det danske rehabiliteringsstudie omfatter 427 patienter, som ved henvisning til et af de to danske sclerosehospitaler blev randomiseret enten til fire ugers multidisciplinær rehabilitering under indlæggelse (MDR) eller til seks måneders venteliste før rehabilitering. Effekten blev målt med de sclerosespecifikke livskvalitetsmål Functional Assesment in Multiple Sclerosis (FAMS) og Multiple Sclerosis Impact Scale-29 (MSIS-29) samt de generelle livskvalitetsmål EQ-5D-5L og 15D.

De helt nye 12-måneders resultater bliver først offentliggjort, når de bliver publiceret senere på året, men ifølge de seks måneders data, som blev publiceret i september 2017, viser studiet en klar tendens til langtidseffekt af MDR under indlæggelse. Blandt andet viser interventionsgruppen signifikant bedre resultater efter seks måneder i den psykologiske dimension af MSIS-29 end patienterne i kontrolgruppen, og der var en positiv trend til fordel for MDR på alle effektmål.

At der ikke kan fremvises signifikante resultater på alle de målte parametre i studiet, skyldes ifølge forskerne, at der her er tale om et virkelighedsnært studie, som på grund af forskningsdesignet har stor variation i populationen. Man vil formentlig kunne opnå signifikante resultater ved at snævre gruppen af patienter ind, men det vigtige lige nu er, at der er fundet en brugbar form til at skabe den evidens, der mangler på området, siger Brita Løvendahl.

”Vi har udført et pragmatisk studie og taget udgangspunkt i det virkelige liv, sådan som det er, nemlig at folk bliver henvist til rehabilitering under indlæggelse uanset, hvilken subtype sclerose, de har, og med deres individuelt forskellige aktuelle belastningsgrad. siger Brita Løvendahl.

Det danske rehabiliteringsstudie er omfattende og komplekst, og en af de ting, som forskerne bag det drømmer om, er at udvikle et enklere redskab til at måle effekt af rehabilitering, som kan vinde udbredelse i rehabiliteringsmiljøerne verden over.

Hidtil har rehabiliteringsforskningen været præget af mindre projekter, hvor der er anvendt en række forskellige målemetoder, og metoderne bliver tilmed anvendt forskelligt rundt om i verden, og ifølge Brita Løvendahl er der en skrigende mangel på ét relevant instrument, som alle kan blive enige om at anvende. De danske forskere ønsker sig derfor et nyt sclerosespecifikt spørgeskema, som kan indfange alle de livsområder, som er påvirket af sygdommen, og når de om et års tid er færdige med at publicere delresultater, kaster de sig muligvis over denne opgave.

”Vi har stykket noget sammen til dette studie, men vi har også lært, at nogle af metoderne er mere følsomme end andre i forhold til at fange effekten af rehabilitering, og samtidig er nogle af metoderne virkelig gamle, og der er sket en kæmpe teknologisk udvikling, siden de blev opfundet, blandt andet med bedre hjælpemidler, så der er brug for en opdatering af metoderne,” siger Brita Løvendahl.