EAN: En multikriterieanalyse på baggrund af blindede lægers vurderinger finder, at cladribin ud af tre behandlinger er den mest fordelagtige til højaktiv MS.

Det viser et nyt studie, som blev præsenteret lørdag på EAN 2018.

Det er svært at finde studier, der sammenligner effekt af ligestillede lægemidler, men nu har et internationalt forskerhold foretaget en sammenlignende analyse af fordele og risici ved de tre højeffektive behandlinger cladribin, alemtuzumab og natalizumab til behandling af højaktiv attakvis sclerose, og analysen falder på de fleste parametre ud til fordel for cladribin, konkluderer de.

Valget af højaktiv behandling kræver grundig afvejning af fordele og risici, og forskerne bag dette studie har udviklet en model for multikriterie beslutnings-analyse (MCDA), som bygger på eksisterende evidens og kliniske beslutninger. Modellen er udviklet i samarbejde med en række MS-læger ved at følge en PrOACT-URL-ramme med afvejning af problemformulering, muligheder, alternativer, konsekvenser, usikkerheder, risici  og forbundne beslutninger.

Lægerne vurderede risk-benefit ved sygdomsmodificerende behandlinger og højaktiv RMS, og fandt ved brug af hypotetisk effektdata frem til syv fordelagtige og 11 ikke fordelagtige effekter og derudover en præference-værdi for behandlingerne.

Cladribin havde overordnet den højeste præferenceværdi efterfulgt af alemtuzumab og natalizumab. En sammenligning af risk-benefit-profiler faldt ud til fordel for cladribintabletter i forhold til alvorlig lymfopeni, autoimmun sygdom, infektioner, mavetarm-effekter og nemhed i brug, mens den faldt ud til fordel for alemtuzumab i forhold til T1 Gd+ og T2 læsioner.