Mobilitetsevner afgørende for MS-patienters jobmuligheder
EAN: Bevægelseshandicap er en af de vigtigste begrænsninger for MS-patienters deltagelse på arbejdsmarkedet og sygedage.
Det antyder en ny undersøgelse, der lørdag blev præsenteret på den 4. europæiske neurologi-kongres, EAN, i Lissabon.
Der er stærke tegn på, at patienter med multipel sclerose har en lavere sundhedsrelateret livskvalitet (HRQOL), og at sygdommen medfører enorme indirekte omkostninger primært som følge af lavere deltagelse på arbejdsmarkedet.
Spørgsmålet er dog, hvilke specifikke HRQOL-forringelser, der påvirker arbejdsevnerne. Derfor har forskerne bag underrsøgelsen forsøgt at kvantificere virkningen af specifikke HRQOL-svækkelser på arbejdsevnen og sygedage hos patienter med multipel sclerose.
Resultaterne er baseret på 559 patienter i Novartis PANGEA-studie, der deltog i en livskvalitetsundersøgelse kaldet UK Neurological Disability Scale (UK-NDS), som vurderer effekten af forskellige sociodemografiske faktorers indflydelse på deres arbejdsevner og antal sygedage.
Resutaterne viste, at kognitiv svækkelse (OR: 1,4), mobilitetshæmning (OR: 1,6), træthed (OR: 1,2), "andre" (OR: 1,1), kvindelig køn (OR: 2,2) og at bo alene (OR: 1,7) har en væsentlig indflydelse på arbejdsevnen og deltagelse på arbejdsmarkedet.
Resultaterne viser også, at incidensraten for nedsat mobilitet (IRR: 1,8), smerte (IRR: 1,4), "andre problemer" (IRR: 1,7) samt tilbageholdenhed (IRR: 3,2) har en signifikant indvirkning på antallet af sygedage.
Resultaterne fremhæver sammenhængen mellem helbredsrelateret livskvalitet og deltagelse på arbejdsmarkedet. Forringelser af mobiliteten har størst indflydelse på arbejdsevnen samt antallet af sygedage. Interventioner rettet mod mobilitet, kognition, træthed kan hjælpe med at forbedre patienternes arbejdsmarkedsdeltagelse, konkluderer forskerne.
- Oprettet den .




