94 procent af de knoglemarvsopererede patienter bevarede eller forbedrede deres EDSS i tre år i det første randomiserede studie af denne behandlingsform.

MIST-studiet måler knoglemarvstransplantation op imod en række fortrinsvis mildere sygdomsmodificerende behandlinger, men resultatet er alligevel værd at bemærke, mener dansk professor.

Patienter med RRMS har markant bedre chancer for at bevare eller forbedre deres tilstand ved knoglemarvsbehandling (HSCT), end med sygdomsmodificerende behandlinger (DMT). Det var det opsigtsvækkende budskab, da specialist i autoimmune sygdomme Dr. Richard Burt, Northwestern Memorial Hospital i Chicago, onsdag i sidste uge på AAN2018 i Los Angeles præsenterede resultater fra den første randomiserede undersøgelse af knoglemarvstransplantation nogensinde.

Det såkaldte MIST-studie omfatter 110 RRMS-patienter i stabil behandling, som havde haft færre end to attakker i året før forsøgets start. I studiet fik halvdelen af patienterne knoglemarvstransplantation, mens den anden halvdel fortsatte i en sygdomsmodificerende behandling efter lægens valg, og det opsigtsvækkende var, at mens omkring 60 procent af patienterne i sygdomsmodificerende behandling oplevede en forværring i deres tilstand og stigning i EDSS score på mindst et point inden for opfølgningsperioden på gennemsnitligt tre år, så skete det samme kun for seks procent af patienterne, som havde fået knoglemarvstransplantation.

Blandt de knoglemarvstransplanterede så man en gennemsnitlig forbedring af EDSS-scoren fra 3.5 til 2.4, mens scoren blandt DMT-patienterne i gennemsnit forværredes fra 3.3 til 3.9.

30 af patienterne i sygdomsmodificerende behandling oplevede forværring af deres tilstand allerede inden for det første år, og de fik lov til at skifte til HSCT, hvorefter de oplevede en forbedring af deres tilstand.

Af de 55 patienter i kontrolgruppen, som kom i sygdomsmodificerende behandling, fik 22 natalizumab, 18 dimethyl fumerat, 13 fingolimod, 10 interferon, otte glatimer acetat og fem fik mitoxantrone. Dertil fik 39 desuden kortokosteroider, to fik cyclophosphamid, og to fik rituximab.

Professor Per Soelberg Sørensen, Dansk Multipel Sclerose Center ved Rigshospitalet opfattede præsentationen som et veritabelt kampråb for knoglemarvstranslplantation, men han finder sammenligningsgrundlaget i undersøgelsen besynderligt.

”Det undrer mig, at man vælger interferon til en patient, der er kandidat til knoglemarvstransplantation. Man ville forvente, at de skulle have noget stærkere. At begynde at sammenligne interferon med knoglemarvstransplantation er ikke helt rimeligt, og det var også mærkeligt, at kun halvdelen af DMT-patienterne havde fået natalizumab,” siger Per Soelberg Sørensen, som dog alligevel finder resultatet interessant.

”Når man ser på treatment failure, så var det 60 procent blandt patienterne i sygdomsmodificerende behandling og kun seks procent ved knoglemarvstransplantation. Det kan godt være, at man i dag ville sammenligne med nogle mere effektive præparater, så forskellen ville være mindre, men seks procent, det er lavt,” siger Per Soelberg Sørensen.