Neurologer skal være på vagt overfor kognitive problemer hos patienter med MS og behandle tidligere og mere aggressivt for at forebygge kognitive svækkelser, end det er normen i vestlige lande. For har patienten først mistet hjernevolumen, er det for sent, siger professor i neurologi Gavin Giovannoni, en førende ekspert på området.

”Behandlingen af multipel sclerose er alt for passiv, og patienterne bliver ofte behandlet med lægemidler, der ikke er tilstrækkeligt effektive. Men målet med behandlingen bør være at bevare vævet i det centrale nervesystem og holde hjernen så sund som muligt ved at mindske sygdomsaktiviteten og dermed forebygge kognitiv svækkelse hos patienten,” siger professor i neurologi Gavin Giovannoni fra Barts and the London School of Medicine and Dentistry.

Professor Giovannoni, der er en af de mest indflydelsesrige forskere indenfor MS og kognition, peger på, at der er overbevisende videnskabelige beviser for, at tidlig, aggressiv behandling af MS fører til langsigtede fordele for patienten og bør betragtes som ’normen’ i klinisk praksis.

Kognitive problemer ofte skjulte

”Den underliggende præmis er at MS, som alle andre neurodegenerative diagnoser, skal behandles tidligt, før tabet af hjernemasse er for stort. Men de kognitive problemer er ofte skjulte, og tilstanden forbliver skjult, fordi hjernen er så dygtig til at kompensere. Hjernes fleksibilitet betyder, at sygdomsaktiviteten forblive uopdaget i den tidlige fase af MS. Faktisk kan en patient udvikle kognitive problemer, før de mere tydelige MS-symptomer optræder, nogle gange år før.

Hvis den ikke var så fleksibel, ville symptomerne på kognitiv svækkelse blive tydeligere noget før.

”Kognitiv funktionsnedsættelse tyder på tidlige skader og er et tegn på en dårlig prognose, og har man først mistet hjernevolumen, er det for sent. Der er meget at vinde ved at starte behandling tidligt i forløbet.”

Professor Giovannoni kritiserer, at det ofte er de dårligt virkende lægemidler, der er førstevalg i de vestlige lande, og opfordrer neurologerne til at behandle tidligt og mere aggressivt:

”Når vi ikke kan helbrede MS, må målet med at starte behandlingen med sygdomsmodificerende behandling være at reducere subklinisk sygdomsaktivitet, bevare hjernevolumen og forsinke eller forhindre, at sygdommen udvikler sig,” siger professoren, der i 2016 var med til at udarbejde rapporten Time matters in Multiple Sclerosis.

Tidlige kognitive tests

Gavin Giovannoni har i flere år været en kraftig fortaler for at teste sclerose-patienter tidligt for kognitive problemer, hvad han ikke mener sker i dag. Han har igen og igen slået fast i artikler og kollegiale sammenhænge, at ’leder vi ikke efter kognitive problemer, finder vi dem ikke’.

”Kognitive problemer kan være forbigående og reversible, en adfærdsmæssig respons på vedvarende inflammation af hjernen. Med de højeffektive lægemidler ser vi en stigende del af patienterne beskrive en forbedring af deres sygdom. Og den er ikke begrænset til det fysiske handicap. Hvor mange gange har vi neurologer ikke set patienter, der bliver behandlet med de sygdomsmodificerende lægemidler, komme tilbage efter nogle få måneder og fortælle, at tågen i deres hjerner er løftet, og at de tænker klarere, end de har gjort i lang tid? Deres kognitive funktioner er forbedret, de føler sig normale,” siger han.

Højrisiko-patienter

En anden god grund til at lægerne skal vide, om der er kognitive problemer er, at man kan identificere højrisiko-patienter:

”Kognitiv svækkelse er forbundet med non-compliance og mangelfuld overvågning af medicinens sikkerhed, og resultatet er et dårligere udkomme for patienten,” siger professor Giovannoni, der udmærket er klar over, at sundhedsbudgetterne i den vestlige verden sætter svære begrænsninger for hyppig patientkontakt, dyre undersøgelser og interventioner, der tager tid. Men han siger også, at det samfundsmæssigt kan betale sig.

Samtidig understreger han, at en tidlig diagnose kan sætte skub i andre tiltag, der kan bevare hjernevæv og hjælpe med til at holde hjernen så sund som muligt. Han nævner motion, rygestop, vægttab, og at behandleren skal sikre, at andre sygdomme hos patienten, som for eksempel højt blodtryk, er velbehandlede.

”Det er patientens bedste chance for at forhindre relapses og yderligere handicap,” siger han.

Professor Gavin Giovannoni fortæller, at det i dag er muligt at diagnosticere MS tidligere end nogen sinde før – faktisk ti gange så hurtigt som i 1980’erne, især på grund af MRI-skanning.

Men der er stadig patienter, som får deres diagnose længe efter, at de første symptomer har vist sig, som vi også ser det i Danmark. Han mener, at vejen frem er at sætte ind med oplysning til befolkningen og sundhedsprofessionelle og at forbedre adgangen til MS-specialister.