BTK-hæmmeren fenebrutinib har tilsyneladende præsteret så markant mod både attakvis og primær progressiv sclerose i de første fase III-studier, at medicinalfirmaet Roche nu vurderer, at fenebrutinib kan blive ”best-in-disease medicine”. Overlæge og forskningsleder Tobias Sejbæk vil afvente at se resultaternes detaljer, før han vil lade sig begejstre.

Resultaterne stammer blandt andet fra FENhance2-studiet, som har undersøgt effekten af fenebrutinib på patienter med attakvis sclerose. Patienterne på fenebrutinib fik en signifikant reduktion i det årlige antal af attakker sammenlignet med patienter, der var på standardbehandlingen Aubagio (teriflunomid) over en periode på mindst 96 uger, skriver Roche i en pressemeddelelse

Desuden skriver firmaet, at FENtrepid-studiet, som har afprøvet fenebrutinib på patienter med primær progressiv sclerose, har nået sit primære endepunkt. Fenebrutinib viste sig mindst lige så god som Ocrevus (ocrelizumab), hvis man analyserede data på et sammensat mål for progression af MS over en periode på mindst 120 ugers behandling. Effekten kunne allerede ses fra uge 24 og varede i hele observationsperioden.

Stor begejstring

Roche beskriver resultaterne som ”uden fortilfælde” og spår, at fenebrutinib vil blive ”best-in-disease” og det første højeffektive sygdomsmodificerende MS-lægemiddel med oral administration, der virker på både attakvis sclerose og primær progressiv sclerose.

Gavin Giovannoni, der er professor i neurologi ved Barts and The London Schoool of Medicine and Dentistry har tidligere forudsagt, at fenebrutinib vil blive den bedste BTK-hæmmer blandt flere potentielle kandiater.

På baggrund af de nyeste resultater fra Roche skriver han nu begejstret på sin blog, at fenebrutinib ser ud til at kunne leve op til hans forudsigelser.

”Det er en spændende tid for patienter med MS og forskere inden for feltet,” skriver Gavin Giovannoni.

Det var disse resultater, der fik Gavin Giovannoni til at regne sig frem til, at fenebrutinib havde 87,5 procent chance for at være bedre end teriflunomid til at reducere attakker og fokal MR-aktivitet ved attakvis sclerose. Desuden forudså han, at fenebrutinib ville have 40 procent chance for at virke bedre end ocrelizumab på patienter med primær progressiv sclerose. Her var hans argument, at fenebrutinib trænger mere effektivt ind i centralnervesystemet end ocrelizumab.

De nyeste data fra OLE, der blev præsenteret på den amerikanske sclerosekongres CMSC 2025 i maj (abstract #PLA-A5, se slides for 96-ugers data), viste desuden, at effekten blev fastholdt ved uge 96, hvor ingen patienter havde nye T1-gadolinium-positive læsioner, og median EDSS var uændret. T2-læsionsvolumen fortsatte med at falde hos patienter, der fik vedvarende behandling, mens sikkerhedsprofilen forblev gunstig med overvejende milde til moderate bivirkninger og ingen nye sikkerhedssignaler.

Venter på flere resultater

Tobias Sejbæk, der er overlæge og forskningsleder for Neuroforskningen på Esbjerg Sygehus har selv bidraget til FENhance2-studiet og er spændt på at se resultaterne i detaljer, når de offentliggøres.

”Vi kan se, at fenebrutinib er bedre på attakker, men ikke hvor meget. Der er heller ikke oplysninger om MR-aktivitet eller progression af symptomer. Men resultatet er interessant, og det bliver nu tydeligere, at der er forskelle imellem BTK-hæmmerne. De er ikke nødvendigvis den samme type lægemidler og trænger ikke ind i centralnervesystemet med samme koncentration og effekt,” siger Tobias Sejbæk.

Han henviser til GEMINI-studiet, hvor tolebrutinib viste sig at være på niveau med teriflunomid i forhold til attakreduktion – og evobrutinib har i et tidligere studie heller ikke vist forskel i forhold til teriflunomid på attakreduktion. Både GEMINI-og HERCULES-studiet viste til gengæld, at tolebrutinib havde en positiv effekt på graden af progression af symptomer, men på minus-siden talte her, der var flere kontrastopladende læsioner ved sjette måned i GEMINI.

Svært for patienterne at vente

Forskningsgruppen i Esbjerg har haft fire patienter med i FENhance2-studiet og 20 patienter i tolebrutinib-studierne. De fire patienter har alle gennemført FENhance2-studiet og har ikke haft voldsomme bivirkninger eller sygdomsgennembrud.

Tobias Sejbæk efterlyser at få et større indblik i studiernes resultater, så han kan rådgive sine patienter fremover.

”Ud fra de foreliggende resultater kan det være lidt svært at vide, hvad man skal rådgive patienterne til, når de bliver tilbudt fortsættelse i open label extension-studiet. I fortsættelsesstudiet vil nogle patienter kunne skifte fra teriflunomid til fenebrutib eller fortsætte på fenebrutinib. Det ville være en fordel at kende progression af symptomer, MR-aktivitet eller forskellen i attakhyppighed imellem fenebrutinib og teriflunomid, inden man skal beslutte sig for at deltage i open label extension studiet,” siger Tobias Sejbæk.

Han mener, det kan betyde, at nogle fravælger at deltage i open label extension-studiet.

“Jeg kan ikke se, at det ville have nogen betydning for resultaterne af parallelstudiet FENhance1, hvis man offentliggjorde flere resultater nu, men det er firmaets argument for at vente,” siger Tobias Sejbæk.

Fuldt datasæt præsenteres senere

Resultater fra FENhance1 forventes at kunne offentliggøres i første halvdel af 2026. De fulde datasæt fra FENhance2 og FENtrepid vil senere blive præsenteret på en medicinsk konference. Derefter planlægger Roche at søge de relevante lægemiddelmyndigheder om godkendelse.

Fenibrutinib virker ved selektivt at hæmme både B-cellerne og aktivering af microglia. Denne dobbelte virkningsmekanisme menes at kunne reducere både sygdomsaktiviteten og graden af progression ved multipel sclerose.