Scleroseforeningen har i halvandet år fulgt 1.000 patienter med sclerose for at undersøge, hvordan en ny ordning for vederlagsfri fysioterapi påvirker deres behandling. Resultaterne viser markante og vedvarende forringelser i både kvalitet, tilfredshed og funktionsevne.

Den 1. januar 2024 blev ordningen for vederlagsfri fysioterapi ændret. Målet var at skabe ensartethed, gennemsigtighed og høj kvalitet i behandlingen. Patienterne skulle inddeles i fem faser efter sygdommens sværhedsgrad, og fysioterapeuterne fik et nyt honorarsystem, som skulle understøtte strukturerede forløb og styrke patienternes evne til selvtræning. Ændringen omfattede først mennesker med sclerose, men skal senere udvides til andre diagnosegrupper som parkinson, hjerneblødning og leddegigt.

Formålet med reformen var ifølge aftaleparterne at gøre behandlingen mere systematisk og målrettet. Men Scleroseforeningens undersøgelse, gennemført via tre spørgeskemaer over et år, viser et markant andet resultat.

Tilfredsheden styrtdykkede

Den generelle tilfredshed med fysioterapien faldt kraftigt efter reformen. Hvor 57 procent af patienterne i december 2023 var meget tilfredse med deres behandling, var tallet faldet til 38 procent i maj 2024. Samtidig steg andelen af utilfredse patienter fra 5 til 23 procent – næsten en femdobling. I januar 2025 var niveauet fortsat uændret, med 22 procent utilfredse.

I samme periode steg andelen, der ikke modtog nok fysioterapi til at dække deres behov, fra 21 procent før reformen til 40 procent fem måneder efter. Mange beskrev, at de manglede individuelt tilpasset behandling og følte sig overladt til sig selv. En del søgte privat behandling for at kompensere for de manglende tilbud.

Flere patienter citeres i rapporten for at have oplevet markante forværringer i hverdagen.

”Den har forringet min livskvalitet og mit funktionsniveau, fordi jeg har mistet to tredjedele af min fysioterapitræning. Jeg frygter, at jeg ender i kørestol i år som direkte konsekvens af den nye overenskomst,” fortæller en deltager i undersøgelsen.

En anden skriver: ”Fordi jeg er tvunget til at gå på ét bestemt hold, er mit niveau faldet rigtig meget. Derudover er antallet af træninger blevet halveret. Det er blevet markant dårligere for mig.”

Forringet behandling og manglende opfølgning

Rapporten viser, at 34 procent af patienterne i januar 2025 oplevede en generel forringelse af deres fysioterapi. Samtidig havde 20 procent fået færre individuelle behandlinger, 16 procent færre holdtræninger, og hver femte skulle selvtræne mere end tidligere.

Omkring 38 procent vidste ikke, hvilken fase de var placeret i, og 39 procent havde ikke haft en eneste opfølgende samtale med fysioterapeuten det seneste år. Blandt dem, der havde haft opfølgning, havde næsten halvdelen kun haft én samtale.

”Jeg bad om at få mere opfølgning og nogle individuelle sessioner og lave planer, der var specifikke for mine symptomer, men det blev totalt ignoreret,” fortæller en patient i rapporten.

Samtidig steg andelen, der slet ikke eller kun i mindre grad følte sig inddraget i beslutninger om deres behandling, fra 17 procent i december 2023 til 29 procent i maj 2024.

Selvtræning skaber nye barrierer

Et centralt mål i reformen var at øge patienternes evne til at selvtræne. Men undersøgelsen viser, at mange patienter oplever store vanskeligheder. Kun omkring halvdelen formår at selvtræne i det anbefalede omfang. 18 procent sjældent eller slet ikke træner, og 43 procent oplever, at de slet ikke eller kun i mindre grad får støtte eller hjælp fra fysioterapeuten – for eksempel i form af træningsplan, supervision eller opfølgning.

En patient beskriver: ”Jeg har fået et program og har også købt bold og elastikker, men jeg orker det ikke og kan ikke huske, hvordan øvelsen skal udføres. Så bliver jeg ked af det – jeg kan bedst træne sammen med andre.”

En anden fortæller: ”Jeg mangler støtte til motivation og mere supervision, selvom jeg er fysisk velfungerende, men kognitivt udfordret.”

Symptomer og funktionsniveau forværres

De ændrede rammer for fysioterapi har ifølge rapporten haft tydelige konsekvenser for patienternes helbred. 47 procent oplevede forværring i fysisk funktion, 44 procent oplevede flere smerter eller ubehag, og 35 procent havde øget træthed (fatigue). Sammenhængen er tydelig: blandt de patienter, der oplevede forringelser i fysioterapien, var der langt flere, der også rapporterede forværring i symptomer.

Derudover viser rapporten, at personer med høj grad af træthed og kognitive problemer oftere oplevede forringelser i deres fysioterapi end patienter uden disse udfordringer.

Flere patienter oplevede, at de måtte betale for ekstra træning for at undgå forværring. ”Da selve antallet er skåret ned, har jeg selv måttet opsøge anden træning, så økonomisk er det en større byrde,” skriver en deltager. En anden tilføjer: ”Jeg er utilfreds med at skulle betale for nødvendig behandling, som er følge af sclerosen.”

”Et farligt eksperiment”

Hos Scleroseforeningen kalder administrerende direktør Klaus Høm ændringen af ordningen for et sundhedspolitisk eksperiment med alvorlige konsekvenser.

”Den nye ordning blev lanceret som en ’forbedring’. Halvandet år senere er konklusionen klar: Virkeligheden for tusindvis af patienterne er i stedet blevet dramatisk forværret. For hver anden sclerosepatient er fysioterapeutisk behandling den eneste mulige medicin mod deres sygdom. Når man reducerer deres adgang til den eneste behandling, der kan holde sygdommen stangen, er det ikke en besparelse, men et farligt sundhedspolitisk eksperiment,” siger Klaus Høm.