Et nyt forslag til omorganisering af det neurologiske område i Region Hovedstaden vil flytte en del af de neurologiske opgaver fra Rigshospitalet til en nyoprettet neurologisk afdeling på Hvidovre Hospital. Det vil få konsekvenser for blandt andet scleroseområdet. Fagfolk er både begejstrede og bekymrede.

Politikerne i Region Hovedstaden er i øjeblikket i gang med at behandle en sag, der kan komme til at betyde en gennemgribende ændring i organiseringen af det neurologiske område i regionen – herunder scleroseområdet. Baggrunden er ønsket om at etablere mere robuste akutmodtagelser i hele Region Hovedstaden.

I dag findes der fire akutmodtagelser i regionen – på Nordsjællands Hospital, Herlev & Gentofte Hospital, Bispebjerg & Frederiksberg Hospital samt Amager & Hvidovre Hospital. Imidlertid modtager akutmodtagelsen i Hvidovre som den eneste ikke patienter med akutte neurologiske symptomer. Det giver en række praktiske udfordringer med visitationer og patientflow. I lyset af Sundhedsreformens målsætninger om større lighed og flere sundhedstilbud tættere på borgeren er der derfor stillet forslag om, at en del af de neurologiske opgaver på Rigshospitalet, Glostrup, flyttes til en nyoprettet neurologisk afdeling på Hvidovre Hospital, som så kan få en mere robust akutmodtagelse.

Akutlæge er begejstret

Det forslag er Christian Rasmussen, cheflæge på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, begejstret for.

”Jeg kan næsten ikke få armene ned over forslaget. I Hvidovre har vi nok landets største optageområde som akutmodtagelse, og i dag ligger modtagelsen af akutte neurologiske patienter på Glostrup. Men når man har med tidskritisk sygdom at gøre, er det væsentligt, at patienter, der ikke præhospitalt er visiteret til trombolyse, hurtigt bliver tilset af en neurolog på et lokalsygehus, så eventuel symptomudvikling kan opdages, og patienten tilbydes relevant behandling,” siger Christian Rasmussen.

Han henviser til, at for patienter med blodprop i hjernen er der et tidskritisk vindue til at udføre behandlingen, hvis den skal have effekt. Så hvis først patienten bliver kørt til Hvidovre, hvor en akutlæge afgør, at patienten alligevel skal køres til neurologisk vurdering på Bispebjerg Hospital eller Rigshospitalet, Glostrup, så taber man vigtige timer og minutter i behandlingen.

”For den store gruppe af patienter, der får en blodprop i hjernen, vil forslaget helt klart være en forbedring. Men det behøver ikke at betyde, at behandlingen af patienter med sclerose vil blive forringet. For som jeg læser forslaget, skal patienter med et kompliceret forløb stadig behandles på Rigshospitalet, fordi de fortsat vil have den højtspecialiserede funktion. Og ellers må det være en problemstilling, som de neurologiske afdelinger kan løse indbyrdes.”

Christian Rasmussen peger desuden på, at den neurologiske akutmodtagelse på Glostrup er blevet lidt af en 'øde ø', fordi Glostrup i de seneste år har lukket sine interne medicinske afdelinger, så der ikke længere er medicinske eller kirurgiske support-afdelinger på stedet, hvis en neurologisk patient har konkurrerende lidelser. Det kan betyde, at man bliver nødt til at flytte en neurologisk patient fra Glostrup til Akutmodtagelsen i Hvidovre.

Forandringer er altid svære

På Rigshospitalet kan Lene Lydia Breum, konstitueret centerdirektør på Neurocentret, godt se fordelene ved at oprette en neurologisk afdeling på Hvidovre Hospital, som skal understøtte akutmodtagelsen. Men hun er bekymret for fagligheden på Rigshospitalet.

Lene Lydia Breum

”I dag har vi nogle meget stærke faglige miljøer, der varetager alle typer behandling inden for deres område, uanset om det er bredt specialiseret eller højt specialiseret. Det bliver en stor opgave at ændre dette og samtidig fastholde den høje kvalitet,” siger Lene Lydia Breum.

”Forandringer er altid svære, og i overgangsfasen kan det skabe usikkerhed for nogle medarbejdere. Vi er derfor meget opmærksomme på at skabe mest mulig klarhed og tryghed, når medarbejdere får ændret deres arbejdsplads. Så vi har brugt mange kræfter på at kommunikere med medarbejderne skriftligt og gennem dialogmøder.”

Højt fagligt niveau har prioritet

Scleroseforeningens formand Klaus Høm har tidligere meldt ud, at Scleroseforeningen var alvorligt bekymret for forslaget om at oprette en neurologisk afdeling på Hvidovre Hospital, da det efter foreningens mening vil splitte sclerosebehandlingen og scleroseforskningen ad.

Hvad er din kommentar til Scleroseforeningens bekymring?

”Fastholdelse af det faglige niveau - også på scleroseområdet - har høj prioritet. Specialfunktioner og videnscentre, herunder for eksempel Dansk Hovedpinecenter, National Videnscenter for Demens og Dansk Multipel Sklerose Center bliver på Rigshospitalet. På den måde lægges der op til at fastholde og udvikle Rigshospitalet som regionens og landets tertiære hospital, der varetager specialiseret akut og planlagt behandling. Derudover får den specialiserede scleroseafdeling på Rigshospitalet en meget vigtig rolle med at understøtte alle de neurologiske afdelinger på regionens akuthospitaler,” siger Lene Lydia Breum.

Medicinske Tidsskrifter har desuden været i kontakt med Line Lunde Larsen, cheflæge for Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet, og Finn Sellebjerg, leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet. Ingen af dem har ønsket at kommentere forslaget.

Forslag i høring

Forslaget om omorganisering af det neurologiske område i Region Hovedstaden blev behandlet af sundhedsudvalget 20. maj og af forretningsudvalget 3. juni, hvorefter forslaget er sendt i høring indtil 9. august. Efter høringsfristens udløb vil sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i Region Hovedstaden blive forelagt en revideret sag med henblik på endelig godkendelse.

Hvis forslaget vedtages, skal der ske en større renovering af bygninger på Hvidovre Hospital, før der kan oprettes en neurologisk afdeling på matriklen. Den forventes først at kunne blive færdig i slutningen af 2027.