Hjernens sygdomme er for forskellige til at indgå i en samlet hjerneplan, mener Scleroseforeningens formand. Nej, vores patienter har en fælles udfordring på grund af deres funktionstab, siger formanden for Neurologisk Selskab.

Er Danmark klar til en hjerneplan? Altså en strategi og samlet behandlingsplan for alle hjernens sygdomme – både de akutte, de neurodegenerative og de psykiatriske. 

Det var udgangspunktet for et stormøde om en hjerneplan, som blev holdt 30. oktober i København. På mødet var der samlet repræsentanter fra lægefaglige selskaber, patientforeninger, hospitaler, industri samt politikere. Formålet var at tage de første spadestik til en fælles plan for behandling af hjernens sygdomme - ligesom man i Danmark allerede har fire kræftplaner, en hjerteplan og en diabetesplan.

Forud for mødet havde en bred kreds af aktører på området lavet ni anbefalinger til en hjerneplan, som blandt andet fokuserer på tidlig opsporing af hjernesygdomme, bedre sammenhæng i behandlingsforløbene og prioritering af at styrke viden og forskning på området.

Alle sygdomme påvirker hjernen

På mødet var der generelt bred opbakning til at begynde arbejdet med en hjerneplan. Men Scleroseforeningens direktør, Klaus Høm, havde en anden mening.

”Det er ikke ret meget i anbefalingerne, som ikke gælder enhver sygdom. Så i virkeligheden hører anbefalingerne mere til i en nyorganisering af vores sundhedsvæsen – meget mere end i en specifik indsats for hjernesygdomme”, sagde Klaus Høm på mødet.

”Stort set alle sygdomme har en påvirkning af hjernen – senfølger af COVID, cancerbehandling og autoimmune sygdomme. Så jeg vil anholde, at vi fokuserer meget bredt fra psykiatri til sclerose, som har meget forskellige udfordringer.”

Sclerose er klasseeksempel

Den holdning var Line Lunde Larsen - forperson for Dansk Neurologisk Selskab og cheflæge på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet - ikke enig i.

”Det er det generiske funktionstab, der samler gruppen af hjernesygdomme. Det kan godt være, at vores anbefalinger kan bruges til en struktur for resten af sundhedsvæsenet, og så må man selvfølgelig gerne låne dem til alle de andre sygdomme,” sagde Line Lunde Larsen.

”Der findes nogle sygdomme, hvor tidlig opsporing ikke gør den store forskel for restlevetid og livskvalitet. Men for en del af de sygdomme, der bor i hjernesygdomme og nervesystem, har det betydning. En sygdom som sclerose er et klasseeksempel på, hvad tidlig opsporing kan betyde, hvis man opdager sclerosen ved første attak.”

Leverpostejen smøres for tyndt ud

Moderaterne, som til stormødet var repræsenteret ved Karin Liltorp, forsknings- og beskæftigelsesordfører, var heller ikke tilhængere af en samlet hjerneplan.

”Jeg ser en risiko for at sprede leverpostejen for tyndt ud og få blandet tingene sammen. I denne her diskussion er vi allerede ved at komme ADHD, Alzheimers, stress og sclerose i samme skål,” sagde Karin Liltorp og fortsatte:

”For mig at se er sclerose meget mere beslægtet med cancer, fordi det kræver lægefaglig behandling. Mange af de psykiske diagnoser skal behandles anderledes, og der er i høj grad brug for forebyggelse. Men det gælder ikke for sclerose, for den sygdom får man jo uanset, hvor sundt man har levet.”

Arbejdet med hjerneplanen fortsætter nu i Hjernerådet, som er en nyoprettet interesseorganisation med 28 institutioner og foreninger fra det neurologiske og psykiatriske område.