Skip to main content

Ny kunstig intelligens er mere præcis end diagnosekoder: Det føles som en milepæl

Danske forskere har udviklet en sprogmodel, der kan læse patientjournaler og give langt mere pålidelige svar end diagnosekoderne, når det kommer til blod i urinen. Den kan blive en stor hjælp for registerforskerne generelt og potentielt aflaste arbejdet i klinikken, vurderer forskerne bag.

Algoritmen er præsenteret i et nyt studie, udgivet som ’letter’ i tidsskriftet Thrombosis Research. Her viser de danske forskere, at konceptet fungerer: Deres sprogmodel Indsigt.AI finder stort set alle blærekræftpatienter, der ifølge patientjournalen har haft blod i urinen. Hvis man derimod søger på diagnosekoder for blod i urinen, fanger man kun otte procent af tilfældene.

Det er begejstrede forskere, der tager røret, da Medicinske Tidsskrifter ringer.

”Det føles som en milepæl,” siger Pernille Just Vinholt, ledende overlæge og klinisk professor ved forskningsenheden på afdelingen Blodprøver og Biokemi på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Hun er sidsteforfatter på artiklen og initiativtager til udviklingen af Indsigt.AI.

”I nogle tilfælde skal vi læse op mod 200 siders journalmateriale for at finde ud af, om der har været tilfælde af eksempelvis blødninger i patientens historik. Vores sprogmodel finder tilfældene lynhurtigt og highlighter dem, så vi kan dobbelttjekke, om det også er rigtigt. Det har enormt potentiale, og vi håber, at der er mange af vores kollegaer derude, som ønsker at samarbejde om at fortsætte udviklingen. Indsigt.AI kan i princippet anvendes på alle symptomer og sygdomme,” siger Pernille Just Vinholt.

Hjælp til den danske registerforskning

Den danske sprogmodel kan formentlig spare registerforskere for et stort antal arbejdstimer, da den kan hjælpe med at bestemme, hvorvidt diagnosekoderne stemmer overens med indholdet i journalerne.

”Vi ved, at nogle symptomer eller diagnoser ikke bliver registreret særlig godt, såsom hæmaturi (blod i urinen, red.), hvilket efterlader et mørketal i registrene. Det er man nødt til at tage højde for, når vi laver registerforskning,” siger Penille Just Vinholt.

I studiet har forskerne i stedet ladet Insigt.AI lede efter beskrevne tilfælde af hæmaturi i patientjournaler taget fra flere hospitaler i Region Syddanmark. Forskerholdet har gennemgået sprogmodellens fremhævninger for at se, om de er korrekte, og så sammenholdt dem med de registrerede diagnosekoder.

”Vi tog desværre ikke tid på, hvor meget hurtigere det er at lade sprogmodellen finde passager i journalen, der måske svarer til blod i urinen. Men det er meget hurtigere end at skulle læse hele journalen selv. Det kan måske give en tidsbesparing på helt op mod en faktor 100,” siger ph.d. Rasmus Søgaard Hansen, læge på Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg og Grindsted Sygehus, og førsteforfatter til studiet.

I forbindelse med færdiggørelsen af sin ph.d.-afhandling anvendte Rasmus Søgaard Hansen Indsigt.AI på forskellige sproglige betegnelser og vendinger fra patientjournaler, der beskrev blod i urinen.

 

”Det var her størstedelen af arbejdet lå. Men når arbejdet er gjort, kan man bruge sprogmodellen fremover på dette område. Men man skal tilpasse den for hver diagnosekode eller symptom, som man ønsker at bruge den på,” siger han.

Forskerne har også undersøgt og tilpasset sprogmodellen på bulimi og anoreksi samt frakturer, og her finder de, at sygdommene er velregistrerede, og at de registrerede diagnosekoder for sygdommene stemmer godt overens med patientjournalernes indhold.  

Sprogmodel på sygehus

For at få erfaring med algoritmen i praksis, er det nu målet, at Indsigt.AI i første omgang tages i brug på Pernille Just Vinholts egen afdeling, hvor hun vil assistere implementeringen og registrere, hvordan sprogmodellen påvirker arbejdsgangen.

”Vi vil bruge modellen til at udrede patienter med abnorm tendens til blødning og blodpropper. Personalet skal i den sammenhæng blandt andet gennemgå analyseresultater samt hele patientens journal for at finde antallet af tidligere blødningstilfælde og blodproptilfælde. Her kan personalet til tider forventes at læse ti års journalmateriale for at finde alle tilfælde. Her kan sprogmodellen hjælpe ved at highlighte de passager, hvor der er antydninger af blodpropper og blødninger,” siger hun.

På afdelingen er de så småt ved at gå i gang ved at bede alle læger i afdelingen om at tage tid på, hvor lang tid de bruger på udredningen. Hver gang, de laver en udredning på en bløderpatient, så skal de notere det.

”Når vi så har indført Indsigt.AI, vil vi sammenligne tidsforbruget før og efter på udredninger som disse,” siger Penille Just Vinholt og fortsætter:

”Det handler først og fremmest om at hjælpe afdelingen ved at aflaste personalet og give dem et værktøj til lave udredningen på en hurtigere og nemmere måde. Men vi vil nok også udgive en artikel med resultaterne, hvad det har givet os at bruge Indsigt.AI i den kliniske hverdag.”

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.

KULTUR: Fra 2027 flyttes 32,6 millioner kroner afsat til kulturmidler fra regionerne til kommunerne, men det er stadig uklart, om opgaverne flytter med ud i kommunerne.

BØGER: Bogen med det hjerte-røde omslag ’I kredsløb om hjertet – en beskrivelse af kroppens centrale organ’ er en stramt komponeret, veloplagt og særdeles læseværdig gennemgang af de forskellige kardiologiske diagnoser, som kan ramme os i løbet af livet eller være genetisk betingede.

TV: En omstridt læge fra Nordjylland er centrum for en ny TV2-dokumentar, der retter ensidig kritik mod det sanktionssystem, som skal gribe ind over for lægefejl. Men programmet mangler at belyse, hvad det er for et sundhedssystem, der giver nogle læger mulighed for at arbejde på kanten af det forsvarlige. 

KULTUR-TEMPERATUR: Professor emeritus Niels Kroman er cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse. Han har også været en flittig koncertgænger i omtrent 50 år. Snart vil han selv genoptage sit guitarspil.

BØGER: Hvordan fortæller man en ny historie om et arbejdsområde, som mange tror, de allerede kender – og som alt for ofte kun optræder i medierne, når noget er gået galt? I bogen ´Verdens vigtigste arbejde´ giver journalist Dorthe Boss Kyhn og psykolog Anneke Dapper-Skaaning et grundigt, velskrevet og mere nuanceret billede af ældreplejen – ikke som et kriseramt system, men som en kompleks, krævende og meningsfuld profession.

DOKUMENTAR: Systemet skulle hjælpe Sarah Dam Rasmussen. I stedet blev hun kastebold i psykiatrien, uden at nogen tog det overordnede ansvar. Hun døde 23 år gammel. DR’s dokumentar ´Hvem griber Sarah?´ viser med stille styrke, hvad der sker, når hjælpen udebliver, og systemet mister blikket for mennesket.

TV: Løgnen er god til at vise begge sider af medaljen, hvad livet som social- og sundhedsassistent angår. Der er dog plotelementer i TV2s kommunale krimidrama, som ikke ligner virkeligheden, påpeger Camilla Pedersen fra fagforeningen FOA SOSU.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Birgit Bundesen byder på en række kulturtips med psykiatrien som omdrejningspunkt. Det er for hende afgørende, at også kulturlivet tør engagere sig i det, hun kalder anti-stigmatiserende indsatser.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround

    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether