Skip to main content

Danmark halter efter: Kun adgang til få super-effektive avancerede behandlinger

Kun få af de banebrydende og super-effektive avancerede behandlinger, som er godkendt i EU, er tilgængelige i Danmark. I England har man adgang til over dobbelt så mange.

Det fastslår en ny rapport fra Nordic Institute of Health Economics (NIHE), som har gennemgået og sammenlignet antallet af tilgængelige ’avancerede terapier’ (ATMP’er) i Danmark, England, Norge og Sverige. Og her skraber Danmark bunden.

”Avancerede terapier er behandlinger, som har meget større potentiale, end man normalt ser – op mod 10-12 gange så høj værdi for patienten målt på QALY (kvalitetsjusteret leveår, red.). De har evnen til at transformere behandlingen, redde liv eller gøre, at patienten kan få et normalt eller næsten normalt liv uden sygdom. Så det er behandlinger med stort potentiale, vi i høj grad ikke har adgang til," siger Lars Holger Ehlers, medforfatter til rapporten, direktør for NIHE og tidligere professor i sundhedsøkonomi ved Aalborg Universitet.

I Danmark er der kun adgang til 5 af de 25 EU-godkendte avancerede terapiformer med i alt 31 indikationer. I England har man adgang til over det dobbelte (13 ud af de 25/31).

Mange afvisninger

Forfatterne til rapporten har ikke kunnet finde en dokumenteret forklaring på forskellene mellem landene, men der kan potentielt være flere årsager i spil, vurderer Lars Holger Ehlers.

Til dels har Danmark en ringe adgang til avancerede terapier, fordi selskaberne i mindre grad søger om anbefaling i Danmark. Læs mere om denne problemstilling her.

En anden forklaring går på, at det kan være svært at anbefale en behandling, når evidensen er meget ringe, mens prisen er meget høj, siger Lars Holger Ehlers.

”Terapierne er ofte godkendt af EMA (EU’s lægemiddelagentur, red.) på et mere sparsomt evidensgrundlag, end man normalt ser, hvilket skaber usikkerhed omkring effekten. Samtidig er prisen meget højere for avancerede terapier, end man normalt ser for nye lægemidler. Og høj pris og høj usikkerhed er en uheldig kombination, hvis man ønsker en anbefaling,” siger Lars Holger Ehlers.

Det kan muligvis ses i tallene. Medicinrådet har afvist 62 procent af de 13 indikationer med avancerede terapier, som firmaerne har ansøgt om lov til at ibrugtage herhjemme, mens prioriteringsorganet i England (NICE) har afvist 54 procent af de 28 ansøgte indikationer med avancerede terapier.

Behov for innovativ prisaftale

De avancerede terapier stiller derfor større krav til både virksomhederne, Medicinrådet og dets forhandlingspartner Amgros, hvis de effektfulde behandlinger skal komme patienterne til gode, siger Lars Holger Ehlers. Og måske vi i Danmark stadig har noget at lære på dette punkt.

”Der skal to til tango, og sådan er det også her. Mange af mine kollegaer peger på, at problematikken med usikkerheden skal løses gennem innovative indkøbsaftaler mellem det offentlige og virksomhederne. Og det har England måske været bedre til,” siger han.

En innovativ aftale kan imødekomme usikkerheden ved de avancerede terapiers effekt. Det kan for eksempel ske gennem en type af aftale, hvor det offentlige betaler en del af behandlingsbeløbet, når medicinen indkøbes, hvorefter resten af beløbet betales såfremt, at erfaringen viser, at effekten er så lige så god, som virksomheden påstår.

Amgros: Alternative aftaler er velkomne

Amgros har tidligere udtalt til Onkologisk Tidsskrift, at de hilser alternative finansieringsløsninger velkomne, men at det, ifølge Flemming Sonne, direktør for Amgros, i udgangspunktet er producenten, der først spiller ud med en alternativ finansieringsløsning.

”Vi har lagt det ud til producenterne at komme med forslag til alternativ finansiering, og opfordret dem til at gøre sig tanker om, hvordan usikkerheden ved deres produkter bedst adresseres. Vi har gjort det ret klart, at de skal lade være med at aftale et dialogmøde med os, hvis den eneste hensigt er markedsføring. De er nødt til at udvise samarbejdsvillighed – og det gør de som regel også,” sagde Flemming Sonne.

Han understregede samtidig, at Amgros er meget åbne over for at indgå alternative prisaftaler for at forhandle prisen på dyr medicin ned, men at det langt fra altid er en løsning, der har gang på jorden.

”Der kan være konkurrencemæssige forhold, der gør, at vi ikke kan indgå en alternativ prisaftale, da vi herved vil favorisere ét firma frem for et andet – hvilket er i strid med EU’s konkurrenceregler. Og med hensyn til de effektbaserede aftaler, så vil det i nogle tilfælde være vanskeligt at definere et objektivt effektmål, der kan følges op i klinisk praksis, som kan guide betalingen.”

England prioriterer politisk

Lars Holger Ehlers vurderer, at man i England har haft et større fokus på at skabe veje for de avancerede terapier, hvilket kan være en del af forklaringen på forskellen på England og Danmark. Læs mere om det her. Blandt andet er der i England skabt mulighed for finansiering af avancerede terapier via en øremærket, statslig pulje for ’innovativ medicin’.

 

De anbefalede avancerede terapier i Danmark

Produkt

Standardbehandling

Beslutning

Patient population (prævalens)

(faktisk behandlet)

Kliniske effekter

Inkrementelle omkostninger

Betalings

-aftale

Luxturna*

Ingen aktiv behandling

Anbefalet

20 (0,5-1 pr. år)

(13)

Vigtig klinisk merværdi

5,224 mio pr. patient

 

Effektbaseret betalingsaftale

Zolgensma*

Spiranza

Anbefalet

6 (6 pr. år)

Samme effekt

Samme omkostninger efter 9 år – herefter er Zolgensma dominant

Flad rabat

Yescarta*

Indikation III – DLBCL3 2. linje

Celletransplantation

Anbefalet

Ukendt (50 pr. år)

30 behandles årligt

3,6 QALY

646.763 kr. pr. QALY

-

Kymriah*

Indikation I – ALL2

SoC1

Anbefalet

Ukendt (30 pr. år)

Stor klinisk merværdi

2,4 mio pr. patient

Flad rabat

Holoclar*

SoC1

Delvist anbefalet

100 (5 pr. år)

(1)

Stor klinisk merværdi

753.222 kr. pr. øje

Ingen aftale

1SoC = Standard of Care og indebærer at der findes flere forskellige måder at behandle sygdommen på, hvorfor dette er sammenligningsgrundlaget som komparator.

2ALL = Akut lymfatisk leukæmi

3DLBCL = Diffust storcellet B-celle-lymfom

*Orphan Drug

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed? 

BØGER: Kvinders hårtab er en kompleks udfordring, som selv de dygtigste læger kæmper med. Alligevel bliver kvinders klager ofte ignoreret i sundhedsvæsnet, understreger forfatteren bag ny bog. Bogen udforsker de mange aspekter af kvinders hårtab, og bogens advarsler mod mirakelkure og nemme løsninger, der markedsføres bredt, er tiltrængte og overbevisende.

BØGER: Patientforeningen LyLe har udgivet en børnebog med fokus på børnene i en familie, hvor moderen får lymfekræft. Bogen har vakt opsigt internationalt.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Maria Cuculiza - kultur
    Sofie Korsgaard - redaktør for printmagasiner
    Jette Marinus - respiratorisk
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Marketing assistent
    Mathilde Anine Clausen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether