PLO mener ikke at man vinder ret meget ved at vaccinere efter sygdomsgrad, men de data, som myndighederne navigerer efter, viser tydeligt, at det er vigtigt for ikke at udsætte de mest sårbare for unødig stor fare, mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi.

Praktiserende lægers organisation (PLO) opfordrer fortsat regionerne til at droppe idéen om, at almen praksis skal identificere de borgere, der har stor risiko for et svært covid-19-forløb - dem i de noget omdiskuterede grupper fem og ti. For man opnår ikke det store ved at skubbe disse borgere frem i vaccinekøen frem for blot at vaccinere efter alder, lyder argumentet. Men her er PLO galt på den, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

“I en situation, hvor der er mangel på vacciner, er det netop vigtigt at prioritere denne her gruppe med sygdomme, fordi de har en væsentlig oversygelighed af covid-19 og også overdødelighed. Og vores strategi har jo hele tiden været at minimere antallet af døde såvel som presset på sygehusvæsenet,” siger Jes Søgaard, der tilføjer, at denne gruppe af borgere tilmed har haft det særligt hårdt under nedlukningen, fordi de har været nødt til at lukke sig inde i et år.

“I en situation, hvor vi mangler vacciner, taler det for at fastholde denne her gruppe fem-politik. Først hvis vi kommer i samme situation som f.eks. Israel og Chile, der har indkøbt et stort arsenal af vacciner, så kan vi overveje, om det er nødvendigt at have denne her komplicerende prioritering af de syge. For så vil alle alligevel hurtigt blive vaccineret. Men vores vaccineindkøb har jo totalt fejlet,” siger han.

Vaccinestrategien bliver hele tiden fastlagt og tilpasset på baggrund af myndighedernes løbende risikovurderinger af de 12 forskellige målgrupper, hvor borgere med særlig høj risiko for er alvorligt forløb er defineret til at være gruppe fem. Risikovurderingen af de enkelte målgrupper sker på baggrund af data for epidemien (se skema), som Sundhedsstyrelsen senest har opdateret 22. januar. Næste opdatering kommer med Retningslinjen for håndtering af vaccination mod COVID-19 version 4.0, som forventes at udkomme medio marts. Af diagrammerne fremgår det, at Sundhedsstyrelsen i sin planlægning fortsat både forsøger at tage højde for den enkelte borgers alder og sygdomsgrad. 

Tabel fra Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19. Se stor version.

En nøjere granskning af disse data kombineret med specialiseret viden om f.eks. de forskellige mutationer, der fik statsminister Mette Frederiksen til at varsle ændringer i vaccineprogrammet, da hun 1. marts besøgte Helsingør på førstedagen for den gradvise genåbning af samfundet.

“Vaccinationsplanen hedder på et tidspunkt 65 år. Der kan jeg i dag godt sige, at 65 er sat for højt, når vi kigger på, hvem der er i risiko for indlæggelse og mere alvorlig sygdom. Der skal vi ned under 65. Givet til 50,” sagde hun til de medier, der mødte frem.

Jes Søgaard synes, det lyder som en fornuftig plan efter at have nærstuderet skemaet. 

“Det nuværende skema viser, at risikoen for at dø af covid19 stiger markant for borgere over 65 år, der i forvejen er ramt af forskellige sygdomme. Men da dataene i skemaet stammer fra tiden før de mere smitsomme mutationer som B.1.1.7 for alvor spillede ind, vil skillelinjen for et alvorligt forløb måske rykke længere ned,” siger han. Set i det lys synes han både, at det er nødvendigt at holde fast i, at vaccinere de sygeste først og samtidigt også at rykke grænsen for en total åbning af samfundet ned.

“Risikoen for disse sygdomsgrupper er væsentligt højere. Risikoen for at blive alvorligt syg eller dø af smitte er 8-10 gange større for de her syge. Givet, at en person i gruppe fem bliver smittet, er der 42 procents risiko for, at vedkommende bliver så syg, at en indlæggelse er nødvendig, og 13 procents risiko for at dø. De tilsvarende tal er for hele befolkningen seks procent og en procent. Så denne her gruppe har altså en væsentlig overrisiko for at få et alvorligt forløb og dø. Og derfor mener jeg faktisk, at vi er nødt til at prioritere de her grupper højt,” siger han og pointerer, at situationen kun bliver værre med de nye mutationer.

“Sygdomsrisikoen er ca. 50 pct. højere for B.1.1.7 end for de tidligere varianter. Så hvis man lavede tabellen i dag, ville tallene i skemaet formentlig være noget større, for der vil i dag være flere døde med B.1.1.7 end med de gamle mutationer. Vi må afvente og se de faktiske tal, når Sundhedsstyrelsen offentliggør et nyt skema midt i marts.”