Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 


Soelberg foreslår fælles formaliseret uddannelse til MS-sygeplejersker

Professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Per Soelberg Sørensen undrer sig over, at regionerne ikke har satset på et fælles løft af MS-sygeplejen.

Regionerne har dummet sig ved ikke at benytte den oplagte mulighed i helhedsplanen for scleroseområdet til at etablere en fælles kompetencegivende uddannelse til MS-sygeplejersker. Med hver sin regionale løsning er man ikke sikret en ensartet opkvalificering landet over, og kurserne bliver heller ikke den styrkelse af sygeplejefaget, de kunne have været, mener Per Soelberg-Sørensen.

“Det er synd, at man ikke har benyttet lejligheden til at få et landsdækkende kompetencegivende kursus som MS-sygeplejerske, således at sygeplejerskerne efter at have gennemført kurset kunne få et diplom. Det må være i sygeplejerskernes interesse, at de får et bevis for, at de får en kvalificerende uddannelse som MS-sygeplejerske, så de også får mulighed for at få et kvalifikationstillæg,” siger han. 

Det er dog ikke for sent, mener Per Soelberg Sørensen, og derfor vil han på det næste møde i Dansk Multipel Sclerosegruppe 30. november tage spørgsmålet op og undersøge, om der er stemning for at arbejde for et fælles landsdækkende tilbud.

Per Soelberg Sørensen sætter ikke spørgsmålstegn ved kvaliteten af de løsninger, man har fundet i de enkelte regioner, men lokale løsninger kan ikke måle sig med værdien af et standardiseret kompetencegivende kursus, hvor sygeplejerskerne får bevis på, at de har gennemgået det basale omkring sygdomsmekanismerne ved MS og diagnostik, og der derudover er lagt vægt på effekt og sikkerhed i forbindelse med de sygdomsmodificerende behandlinger, mener han.

“Hvis man har været sådan et kursus igennem, så kender man signalerne på forskellige bivirkninger og ved, hvad man skal holde øje med ved de forskellige sygdomsmodificerende behandlinger, og så står hele afdelingen meget stærkere, for så har sygeplejerskerne de kvalifikationer, der skal til for at varetage opgaverne, hvis man laver en opgaveglidning fra læger til sygeplejersker. Derfor synes jeg, at det ville være i alles interesse, at man fik en formaliseret efteruddannelse af sygeplejerskerne. Det er så oplagt, at jeg ikke forstår, man ikke har taget det op,” siger Per Soelberg Sørensen.

Løftestang for området

“Med de kurser, man er ved at rulle ud i de fem regioner, vil sygeplejerskerne få en vidt forskellig uddannelse, og der er ingen, der ved, hvad de har gennemgået, og hvad de har fået ud af det. Det er selvfølgelig fint, men hvis man vil have noget, man kan bruge som løftestang for området og for faggruppen, så er der brug for et kompetencegivende kursus,” siger han.

Per Soelberg Sørensen undrer sig også over, at Dansk Sygeplejeråd, som ellers har en politik om at satse på opkvalificering af sygeplejersker, ikke  er gået mere målrettet efter at få en kompetencegivende opkvalificering på dette område.

“Så man kan sikre sygeplejersker en ordentlig løn, for man får aldrig løftet gruppen ved en overenskomst forhandling, for så skal man samtidig løfte læger, politibetjente og så videre, for de ting er bundet sammen. Basislønnen bliver aldrig høj, så det skal være ved at man kan løser nogle opgaver, som ikke ligger i den basale sygepleje,” siger han.

Per Soelberg Sørensen vil stikke en finger i jorden på mødet 30. november for at finde ud af, om der er interesse i at arbejde for at få en samlet løsning. Han er opmærksom på, at der kan være flere udfordringer, blandt andet vil der ikke være et stor pose penge til at aflønne undervisere, og derfor vil meget afhænge af velvilje fra klinikkerne, som skal give medarbejdere fri til at deltage og undervisere, som kan se meningen i at bidrage.

“Problemet kan være, hvis man ikke orker at se meget længere end til den næste patient og ikke kan se, at det er noget, der vil lette livet for neurologerne og vil være til gavn for både neurologer og sygeplejersker,” siger han. 

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget