Scleroseklinikkerne i Region H har udviklet et kursus, der skal sikre en permanent opkvalificering af sygeplejerskerne på hovedstadens MS-klinikker. Opkvalificeringen skal klæde sygeplejerskerne på til at varetage kontroller af alle scleroseramte uanset hvilken form af MS de er ramt af.

13 sygeplejersker ved hovedstadens scleroseklinikker vil i løbet af efteråret - som de første i regionen - gennemgå et nyt efteruddannelsesforløb med fokus på behandling og pleje af patienter med MS. Kurset, som er udviklet med Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet som primus motor og i samarbejde med scleroseklinikkerne ved Herlev Hospital og Hillerød Hospital, består af syv dage med undervisning i sygdomslære, ny viden om behandling af sygdom og symptomer, kommunikation med patient og pårørende og faglig refleksion over egen praksis. 

 “Mange af vores sygeplejersker er allerede dygtige til meget af det her, men nu får vi sikkerhed for, at alle er undervist i det. Vi får en samlet pakke, så sygeplejerskerne får diplom på, at de kan de her ting, og vi får vished om, at vi har det niveau i afdelingerne,” siger ledende afdelingssygeplejerske ved Dansk Multipel Sclerose Center Anne Kirsten Krakau Hansen.

Kurset er resultat af den pulje på 1,5 mio. kroner, som blev sat af i foråret 2019 til opkvalificering af sygeplejersker med neurologiske kompetencer i forbindelse med den politiske vedtagelse af sclerosehelhedsplanen “Et godt liv med sclerose”. Hensigten med puljen er at opkvalificere sygeplejersker og afbøde manglen på neurologer ved at sygeplejersker i højere grad kan understøtte behandlingen og opfølgningen af patienterne. 

Puljen blev fordelt i regionerne, og en halv mio. kroner blev tildelt Hovedstaden. Her har man valgt, at opkvalificeringen samtidig skal ruste afdelingen til at løfte den anden helt store opgave i planen, nemlig at sikre patienter med progressiv MS bedre tilknytning til scleroseklinikkerne. 

Reel opkvalificering

For Anne Kirsten Krakau Hansen har det samtidig været vigtigt, at der bliver tale om en reel opkvalificering af de sygeplejefaglige kompetencer. 

“Vi giver selvfølgelig medicin og underviser i medicinsk behandling, men sygepleje er jo omsorg, og sygeplejen bliver kedelig, hvis det kun handler om at dele medicin ud. Så når politikerne beslutter, at vi skal opkvalificeres, fordi der ikke er neurologer nok, så tænker de måske, at vi kan lave lægearbejdet, og selvfølgelig kan der være en opgaveglidning, men vi går efter at gøre det med vores eget fags baggrund,” siger hun. 

En beslutning, der er ifølge hende er i god overensstemmelse med patienternes ønske, for undersøgelser viser, at mens medicinen ofte ikke fylder meget i patienternes bevidsthed, fylder de daglige implikationer af sygdommen ofte meget.

“Når man undersøger det, er noget af det, patienterne vægter højt, at de kan få drøftet nogle af de problemer, de har i deres hverdag. Medicinen kan være en meget lille ting for dem, mens det, at man er tilknyttet nogle personer i afdelingen, som altid kan tale med en om de daglige problemer i forbindelse med sygdommen betyder rigtig meget,” fortæller Anne Kirsten Krakau Hansen.

De syv dages undervisning er planlagt og arrangeret af klinisk sygeplejespecialist ved DMSC Rie Forsberg og cand.cur og klinisk underviser ved Rigshospitalet Helle Andersen i samarbejde med afdelingsledelsen. Underviserne på kurset bliver dels professorer og overlæger ved DMSC Finn Sellebjerg, Melinda Magyari, Jette Frederiksen og Morten Blinkenberg, og derudover sygeplejerske og lektor ved Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Helle Merete Nordentoft, neuropsykolog ved DMSC Lisbet Marstrand, sundhedsinnovator Peter Thybo og hospitalspræst Lotte Blicher Mørk. Et hold med virkelig gode kompetencer på hver deres område, fortæller Anne Kirsten Krakau Hansen. 

Vi vil huske omsorgen

“Præster for eksempel er rigtig gode undervisere i forhold til de eksistentielle ting, og det er noget af det, vi som sygeplejersker prøver at gå meget ind i. Vi vil gerne huske omsorgen, og derfor arbejder vi blandt andet også med hvad det vil sige at være ung og få en diagnose. Det fører mange ting med sig, som de fleste ikke ser som en del af deres identitet, og det er en lang proces, hvor man skal finde ud af, at man er den samme, men man har nogle ting, man er nødt til at tage hensyn til,” siger hun.

Efterårsholdet 2020, er ikke blevet helt så stort, som hun havde håbet på, men blandt andet coronaepidemien og DMSC’s flytning fra Rigshospitalet Blegdamsvej til Rigshospitalet Glostrup hen over sommeren, har forsinket kurset en smule og samtidig gjort det svært at frigøre personale til at deltage i undervisningen. Til foråret forventer Anne Kirsten Krakau Hansen at kunne samle et noget større hold, og måske igen i efteråret 2021, og hvis puljen rækker til det, vil hovedstadsklinikkerne også prioritere at få udviklet en e-learning version af kurset, som nye ansatte kan bruge til at få opdateret deres kompetencer.