Afdelingssygeplejerske: Efteruddannelse burde være ens i hele landet
Anne Kirsten Krakau Hansen
Scleroseklinikkerne i Region Hovedstaden tilbyder nu opkvalificering af neurologiske kompetencer til deres sygeplejersker. Afdelingssygeplejerske ved DMSC, Rigshospitalet Anne Kirsten Krakau Hansen er begejstret for muligheden, men ærgrer sig over, at der ikke blev skabt en national løsning for efteruddannelsen.
Puljen til opkvalificering af sygeplejersker med neurologiske kompetencer, som sidste år blev afsat som led i helhedsplanen for scleroseområdet, er faldet i god jord hos de ledende sygeplejersker ved scleroseklinikkerne i Regions Hovedstaden, men afdelingssygeplejerske ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, Anne Kirsten Krakau Hansen ærgrer sig alligevel over, at pengene blev fordelt på regionerne i stedet for at skabe en national løsning, der sikrer samme kompetenceløft i hele landet. (Se sclerosehelhedsplanen)
“Vi er rigtig glade for, at der blev sat penge af til opfølgende opkvalificering af sygeplejerskerne i helhedsplanen, men man kan sige, at generelt burde man jo lave en neurologisk efteruddannelse for sygeplejersker på nationalt plan, ligesom man i dag kan blive akutsygeplejerske eller psykiatrisk sygeplejerske. Det er specialuddannelser, og det ville være oplagt på samme måde at lave en neurologisk specialuddannelse, hvor sclerose kunne komme ind under. Men så langt er man ikke nået i Danmark endnu,” siger hun.
Anne Kirsten Krakau Hansen har gennem årene flere gange uden held forsøgt at skabe opbakning til at etablere en neurologisk efteruddannelse for MS-sygeplejersker, så da puljen blev offentliggjort var hun enig med den øvrige ledelse ved DMSC om at få mest muligt ud af pengene. Så vidt muligt skal de sikre en varig opkvalificering af MS-sygeplejen, og hun havde fra start også en føler ude i de øvrige regioner for at høre, om der var stemning for en fælles løsning. Det viste sig hurtigt, at der var stor forskel på, hvor langt man var og derfor blev scleroseklinikkerne i Hovedstaden enige om at holde sig til et fælles projekt inden for regionen.
“Det blev så sej en proces, hvis man skulle lave en national proces, så det fraveg vi og besluttede i stedet at bruge midlerne på Region H-niveau,” siger Anne Kirsten Krakau Hansen.
Hovedstadens andel af puljen var en halv mio. kroner, og lidt forsinket af corona og flytning er regionen dette efterår klar til at efteruddanne det første hold sygeplejersker. Til foråret afvikles andet hold, og på sigt er håbet, at kurset også kan tilbydes til personale fra andre regioner.
“Hvis man skal have de positive briller på, vil jeg da håbe, at nogle af de andre regioner vil byde ind og sende deltagere, når vi udbyder kurset igen til foråret og forhåbentlig igen til efteråret, for det er fjollet, at vi udvikler forskellige løsninger for efteruddannelse i et lille land som Danmark. Patienterne burde have samme tilbud i hele landet, og det er også en del af helhedsplanen, så personligt synes jeg, at det er ærgerligt, at man ikke har lavet et kursus på nationalt plan. Jeg kan godt være bange for, at midlerne ikke nødvendigvis finder vej til en egentlig opkvalificering af sygeplejen, men ryger ned i et stort hul, for hvad får man for de par hundrede tusinde kroner, som nogle regioner får? Dybest set burde nogen kunne tage lederskabet og sige, at det skal laves ens i hele landet, men man har altså valgt, at regionerne selv have lov at bestemme,” siger Anne Kirsten Krakau Hansen.
- Oprettet den .