Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 
Afdelingssygeplejerske Mette Abildgaard Høi (til venstre) og sclerosesygeplejerske Cathrine Døssing Rasmussen.

Sygeplejersker: Nye behandlinger sætter skred i opgaveglidning

De seneste års nye sclerosebehandlinger har givet behov og mulighed for opgaveglidning mellem læger og sygeplejersker.

I Neurologi på Aarhus Universitetshospital har personalet fokus på at skabe ’smartere’ arbejdsgange. Opgaveglidningen fra læger til sygeplejersker inden for scleroseområdet er et af initiativerne, og det betyder, at sygeplejerskerne får flere opgaver og større ansvar.

Patienter med multiple sclerose følges i reglen tæt i kontrolforløb, og hidtil har det været påkrævet, at lægerne har været inde over de fleste opgaver i relation til medicinering af patienterne. Men der er kommet et stigende antal nye og effektive behandlinger på markedet – både infusions- og tabletbehandlinger, og det betyder, at sygeplejerskerne i nogen grad har overtaget medicinadministration og en del blodprøvekontroller, mens lægerne har travlt med de nødvendige lægekontroller af, om medicinen virker som den skal, uden at patienterne får alvorlige bivirkninger.

En bred vifte af opgaver

Arbejdsopgaverne på lægens bord er dog ikke blevet færre. Ovenstående udvikling, udredning og behandlingsretten samt manglen på neurologer, har betydet, at der er sket en både nødvendig og fornuftig opgaveglidning fra læger til sygeplejersker. For at modvirke, at ventetiderne på udredning og behandling bliver for lange, er det nødvendigt, at sygeplejerskerne overtager stadigt flere af de opgaver, der før lå på lægernes bord.

Det fortæller afdelingssygeplejerske Mette Abildgaard Høi og sclerosesygeplejerske Cathrine Døssing Rasmussen, som begge arbejder på Neurologi på Aarhus Universitetshospital.

”Fordi mange af sclerosebehandlingerne er forbundet med mange mulige bivirkninger, er der selvfølgelig helt afgørende, at en læge er tæt på. Tværfagligheden er vigtig. Men selv de nye behandlinger – eksempelvis tabletbehandlingen Mavenclad – administrerer vi som sygeplejersker egenhændigt efter patientens indledende samtale hos lægen. I det hele taget løser vi i dag en bredere vifte af opgaver end nogensinde før,” fastslår Mette Abildgaard Høi. 

Patienterne foretrækker infusionsbehandling

De nye tabletbehandlinger, som ikke skal gives så ofte som infusionsbehandlingerne og kræver færre kontroller, har dog endnu ikke frigivet tid til andre opgaver hos hverken lægen eller hos sygeplejerskerne, fortæller Mette Abildgaard Høi:

”Der er godt nok kommet nye tabletbehandlinger på markedet, men afhængigt af den enkelte patients sygdomsforløb, ønsker nogle patienter fortsat infusionsbehandlinger, fordi de er forbundet med tæt opfølgning på hospitalet”.

Mette Abildgaard Høi understreger, at også tabletbehandlingen kræver opfølgning – især i begyndelsen af forløbet og på den måde også fylder for sygeplejerskerne.

”Alt efter, hvilken behandling patienterne vælger, vil der være forskel på kontrolhyppigheden, og sygeplejerskerne følger alle patienterne tæt med blodprøvekontroller uden behov for fremmøde – naturligvis så længe blodprøveværdierne er indenfor normalområdet.”

Ro og rummelighed

Ifølge Cathrine Døssing Rasmussen giver patienterne udtryk for, at de føler sig i trygge hænder – også selvom de oplever, at lægekontroller i stigende grad er overgået til sygeplejerskerne. Det sker, pointerer Cathrine Døssing Rasmussen, kun fordi sygeplejerskerne er i stand til at opøve høje kompetencer på området, og fordi de arbejder i tæt samarbejde med lægerne og i afstemt forventning om, at patienterne selvfølgelig altid har ret til at tale med en læge, hvis de får behov for det.

”Det er os, som har den regelmæssige kontakt til patienterne, når de kommer og får deres behandling og når de ringer ind med symptomer og spørgsmål om eksempelvis træthed, blæreproblemer, bivirkninger med mere, så er det os, der svarer på telefonen. Som oftest kontakter de os i stedet for egen læge og giver udtryk for, at det er de mere trygge ved. 

Tilbagemeldingerne er generelt, at patienterne føler sig trygge ved sygeplejerskerne, og at vi udstråler ’ro og rummelighed’ og vi er som oftest tilgængelige, selv om vi har travlt.”

Og travlt det har vi, understreger Cathrine Døssing Rasmussen:

”Der er ofte rigeligt i at tage sig af de patienter der har tid til kontrol og behandling, men vi forsøger alligevel at finde tiden og give os tid til at besvare patienternes spørgsmål, også fra de patienter, der ringer i løbet af dagen eller blot kommer for at hente deres medicin. Gør vi ikke det, så skubber vi blot en pukkel foran os og det genererer opgaver til senere.”

Emner, som kan være svære at tale om

Generelt oplever sygeplejerskerne, at patienterne tager hensyn til, at de har travlt, så de ikke altid får vendt det, som de egentlig gerne ville have talt med sygeplejerskerne om, tilføjer Mette Cathrine Døssing Rasmussen.

”Der hvor vi har muligheden for at indgå i dialogen med patienterne, er især hos de nydiagnosticerede patienter. Lige efter deres diagnosesamtale, så kommer de nemlig til sygeplejerskerne, som taler med dem om, hvad det er for en sygdom, de har fået og de fordomme om sygdommen, de måtte have. Her taler vi også om seksualitet, graviditet, vandladning eller andre emner, som kan være svære at tale om, men som er vigtige og fylder meget, fordi vores patienter ofte er unge, og nogle af dem har måske endnu ikke en partner eller har stiftet familie. De står i en livskrise, når de har fået diagnosen og det kræver, at vi hjælper dem og vejleder dem – også i forhold til de svære.” 

Mere fokus på de primær progressive patienter

Der er over årene sket mange ændringer i sclerosesygeplejerskernes opgaver, pointerer både Cathrine Døssing Rasmussen og Mette Abildgaard Høi. De har fået så mange nye ansvarsområder, at det kan være svært at få tid til den grundlæggende sygepleje, hvor det at stille sig til rådighed for det 'hele menneske' bag sclerosepatienterne, er blevet en ressourcemæssig mangelvare. Og der er særligt ét område, hvor både Cathrine Døssing Rasmussen og Mette Abildgaard Høi mener, at man skylder patienterne at der findes både flere ressourcer og mere tid:

”Der er patienter, som ikke modtager forebyggende behandling – nemlig de primær progressive patienter. De bliver ikke tilbudt kontrol, fordi de ikke er i behandling, og bliver således ikke fulgt på samme måde som de patienter, der har attakvis sclerose. Men i et forebyggelsesøjemed ville det give rigtig god mening at have mere fokus på netop denne gruppe patienter. De oplever udfordringer og problemer, som vi ville kunne hjælpe dem med og i hvert fald ville vi kunne hjælpe dem videre til eksempelvis sclerosehospitalerne i Ry og Haslev, hvor de vil kunne få hjælp og svar på deres spørgsmål af en gruppe dedikerede specialister. Som det er i dag, har vi desværre ikke ressourcer til systematiske kontroller af denne gruppe patienter. De har et åbent ambulant forløb hos os og har selv, sammen med praktiserende læger, ansvaret for at opsøge os, hvis de har nogle spørgsmål eller problemer.”

Anbefal denne artikel

Siponimod mod SPMS får positiv vurdering af CHMP

EMA’s udvalg for vurdering af medicin til mennesker (CHMP) har givet Mayzent (siponimod) en positiv opinion til behandling af SPMS-patienter med sygdomsaktivitet, og dermed er vejen banet for godkendelsen af den første orale behandling af sekundær progressiv multipel sclerose i Europa.

Læs mere ...

Claudia Hilt bliver ledende overlæge i Aalborg

Claudia Hilt (tidl. Pfleger) er 1. november tiltrådt som ny ledende overlæge ved Neurologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Hun overtager stillingen efter Poul Henning Mogensen, som har været afdelingens ledende overlæge siden 2016, bekræfter hospitalsdirektionen. 

Læs mere ...