Museforsøg tyder på, at Ketogen-diæt og faste reducerer sygdomsaktivitet og kan have en remyeliniserende effekt i forbindelse med MS. Nu skal det første randomiserede kliniske studie vise, om effekten kan ses på MR-billeder hos mennesker.

Ketogen-diæt og fastekur kan være et sikkert og billigt supplement til behandlingen af MS. Det mener et tysk forskerhold, som er gået i gang med at undersøge, hvordan 18 måneders kur med enten ketogen-diæt, fastekur eller en fedtreduceret standarddiæt påvirker patienterne i forhold til blandt andet MR-aktivitet, attakrate, EDSS, fatigue, depression, kognition og livskvalitet.

Både ketogen-diæt og fastekuren virker ved ketose, og ved at inducere et højt niveau af beta-hydroxybutyrat i blodet. Beta-hydroxybutyrat er en keton, som kroppen bruger som energi, når dens sukkerlagre er forbrændt, og dette keton virker via den samme receptor, som fumeratsyre, nemlig hydroxycarboxylinsyre receptor 2 (HCA2).

På celleniveau virker ketose altså på samme måde som det godkendte MS-præparat dimethylfumerat, og den fælles virkningsmekanisme giver tro på, at diæterne kan fungere som behandlingssupplement ved MS.

Forskerne har rekrutteret patienter til studiet siden 2017. I alt skal 111 patienter med attakvis MS randomiseres til en af de tre diæter. Patienter på den ketogene diæt skal indtage 20-40 g kulhydrater per dag, og 70-80 procent af deres kost skal være fedt og 15-20 procent protein. Patienter på fastekuren skal i 18 måneder faste 14 timer hver dag og derudover holde en syv-dages faste hvert halve år. Patienterne på standarddiæten vil hovedsageligt få en vegetarisk og fedtfattig kost.

Deltagerne er diagnosticeret med attakvis MS efter McDonald 2017-kriterierne, og er enten ikke i behandling eller har været i stabil sygdomsmodificerende behandling i mindst seks måneder. Alle deltagere har en EDSS-score under 4,5 og har haft sygdomsaktivitet i form af nye MR-læsioner eller attakker inden for to år op til studiets start.

Studiets primære mål er nye T2-læsioner efter 18 måneder i forhold til ved studiets start. Sekundært ser forskerne også på atrofi målt på forandring i hjernevolumen og ændringer i attakrate.

I sagens natur lader det sig ikke gøre at blinde et studie af forskellige typer kost fuldstændig, men forskerne vil forsøge at mindske risikoen for bias ved ikke at formidle data til hverken patienter eller det deltagende personale undervejs i studiet. Derudover vil de MR-specialister, som skal vurdere patienternes MR-resultater, være blindede både i forhold til patientens kliniske data og diæt.