Fysisk træning forbedrer velvære og sundhedsrelateret livskvalitet for mennesker med multipel sklerose (MS), viser en ny metaanalyse. Forskerne bag studiet mener, at træningsinterventioner, især konditionstræning, bør implementeres i klinisk praksis.

I undersøgelsen, som er offentliggjort i Multiple Sclerosis and Related Disorders, gennemførte forskere i Italien og Canada en metaanalyse for at vurdere den eksisterende evidens for, hvordan træning påvirker mental sundhed og livskvalitet hos MS-patienter.

Metaanalysen omfatter data fra 49 studier, som er publiceret i perioden  1996 til 2023. Samlet set involverer metaanalysen cirka 2.000 personer med MS. I alle de undersøgte studier gennemførte nogle patienter et træningsprogram, mens andre patienter enten udførte ikke-motionsprogrammer eller ikke havde nogen intervention.

Undersøgelserne omfattede en række forskellige former for træning, herunder vandtræning, pilates, balancetræning, styrketræning og aerob træning (konditionstræning). 

Forskerne bemærkede, at de fleste patienter generelt var i stand til at følge træningsprogrammerne godt, og der blev ikke rapporteret nogen større sikkerhedsproblemer forbundet med træning i de fleste af undersøgelserne.

Analyser af alle de tilgængelige data viste konsistente beviser, der tyder på, at patienter, der trænede, var mere tilbøjelige til at rapportere forbedringer i subjektive mål for overordnet velvære end dem, der ikke gjorde. Dataene indikerede også, at patienter, der deltog i træningsprogrammer, havde tendens til at rapportere forbedringer i deres sundhedsrelaterede livskvalitet og havde en tendens til at føle sig mere komfortable i sociale omgivelser.

Aerobe træningsprogrammer viste en særlig konsekvent effekt, men også programmer, der kombinerer aerob træning med styrketræning viste konsekvente mentale sundhedsmæssige fordele.

På baggrund af metaanalysen anbefaler forskerne, at træningsinterventioner, især aerob eller kombineret aerob træning og styrketræning, bør implementeres i klinisk praksis.

De påpeger dog, at selvom de nye resultater forstærker teorien om, at det at være aktiv kan være gavnligt for MS-patienter, var de fleste patienter i undersøgelserne inkluderet i analysen yngre end 65 år og havde ikke særligt omfattende handicap. Derfor er det uklart, om de nye fund gælder for personer med MS, som er ældre eller mindre mobile.

Forskerne bag metaanalysen understreger, at der er behov for flere undersøgelser af mennesker med MS, som er ældre end 65 år og/eller har et højere niveau af funktionsnedsættelser, før der kan drages endelige konklusioner om effektiviteten og sikkerheden af ​​træning i de pågældende undergrupper.