ECTRIMS: Man ved med sikkerhed, at træning kan have gavnlig effekt på mange af de symptomer, som MS-patienter oplever - for eksempel træthed, balanceevne og dårlig muskelstyrke.

Flere studier tyder nu på, at træning også kan have en sygdomsmodificerende effekt og peger på et muligt paradigmeskifte i behandlingen af MS.

Tidligere tiders holdning om at patienter med multipel sclerose (MS) skulle holde sig fra fysisk træning, fordi det kunne føre til en forværring af deres symptomer eller træthed er i løbet af de seneste årtier blevet tilbagevist i flere studier, som har tilvejebragt solid evidens for, at træning har en lang række gavnlige effekter på både symptomer og træthed.

Ulrik Dalgas er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og har igennem mange år beskæftiget sig netop med trænings indvirkning på MS. I en præsentation ved sessionen "The potential of exercise during the course of MS" under ECTRIMS 2021 kredsede han om muligheden for, at træning har potentiale til at gå fra at være en symptomatisk behandling til at være en decideret sygdomsmodificerende intervention i behandlingen af patienter med MS og dermed sætte gang i et egentlig paradigmeskifte i behandlingen.

”Vi er begyndt at spekulere mere og mere over, om træning tidligt i sygdomsforløbet måske kan være med til at forebygge og sænke farten på det accelererede tab af hjernemasse, som MS-patienter oplever – og om man på den måde kan bygge en slags reserve op. Vi har god evidens for, at det batter at træne – men ved at gå tidligt i gang, kan man måske rent faktisk være med til at påvirke sit eget sygdomsforløb i højere grad,” forklarer Ulrik Dalgas, som pointerer, at det i den sammenhæng er helt afgørende, at man finder frem til den rettet træning til det rette tidspunkt i den enkelte patients sygdomsforløb.

Ældre patienter kræver ny viden

Han peger på, at der af flere årsager er behov for supplerende metoder og behandlingsstrategier til den medicinske behandling. Lige nu ser man eksempelvis en generation af MS-patienter, som er meget ældre end tidligere:

”Hver tredje MS-patient i Danmark og i andre dele af den vestlige verden er i dag over 60 år. Om 15-20 år vil vi se endnu flere ældre MS-patienter, helt op mod 40 procent vil være +60. Men faktum er, at man ofte i de store, randomiserde studier udelader den aldersgruppe, fordi de ofte har andre skavanker, som man skal tage højde for. Det bevirker dog, at vi nu og i fremtiden kommer til at stå med en stor gruppe MS-patienter, som vi ved meget lidt om, og hvor vi har begrænsede medicinske muligheder. Derfor har vi behov for supplerende behandlingsstrategier, og her kan træning var et effektivt supplement.”

Muligt mildere sygdomsforløb

I forhold til attaker mener Ulrik Dalgas også, at det er nødvendigt at gentænke behandlingsstrategierne:

”Vi kan gøre noget medicinsk for at få patienterne nemmere igennem et attak, men ikke noget, som for alvor kan mindske konsekvenserne af et attak. Måske vil den rette form for træning på det rigtige tidspunkt også kunne hjælpe patienterne med nemmere at komme igennem et attak og måske herigennem bevirke et mildere sygdomsforløb.”

Ulrik Dalgas pointerer, at der hos dyremodeller er set endda rigtig god effekt af fysisk træning – men at man ikke nødvendigvis kan overføre de resultater direkte til mennesker, ligesom man ikke kan gentage dyreforsøgene i samme form hos mennesker blandt på grund af etiske problemstillinger.

”Det er i udgangspunkt en vanskelig øvelse at følge patienters træningsforløb over længere tid og også styre deres træningsindsats. Dertil kommer, at det vil kræve store randomiserede studier at tilvejebringe tilstrækkelig evidens. De vil være svære at finde finansiering til, da studierne ikke involverer medicin.”