Med den relativt simple scanningsteknik, optisk kohærenstomografi (OCT), kan læger nu vurdere MS-patienters risiko for ufuldstændig bedring med efterfølgende attakker flere år senere.

Akut inflammation i synsnerven (opticus neuritus, ON) forekommer undertiden hos MS-patienter i forbindelse med attakker, og her kan målinger af nethindens tykkelse med OCT bruges som en biomarkør for bedring efter et attak. Men det har hidtil været uvist, om denne biomarkør også kan bruges efter et attak, hvor der ikke er forekommet ON. Dette spørgsmål har forskere fra Medizinische Universität Wien, Østrig, nu studeret, og deres resultater er for nylig publiceret i Neurology.

Forskerne analyserede 167 MS-patienter, som havde haft mindst et tilfælde af ON, og fulgte dem efterfølgende i gennemsnitligt 3,4 år. Nethindens tykkelse blev målt med OCT både før (baseline), under (akut) og tre til seks måneder efter (follow-up) det første attak med ON. Målingerne blev foretaget særskilt på to lag, nemlig GCIPL (macular ganglion cell and inner plexiform layer) og pRNFL (peripapillary retinal nerve fiber layer).

Ufuldstændig bedring

Når patienterne efterfølgende havde attakker uden ON blev graden af ufuldstændig bedring opgjort ud fra expanded disability status scale (EDSS), og disse opgørelser blev så vurderet i forhold til OCT-målingerne ved det første attak med ON. Her viste resultaterne, at ufuldstændig bedring var associeret med, at både GCIPL og pRNFL tidligere var blevet tyndere.

Målt fra baseline til follow-up var hver 5 µm fortynding af GCIPL associeret med OR = 2,4 (p < 0,001) for ufuldstændig bedring ved efterfølgende attakker uden ON. Når tykkelsen af de to lag blev målt fra den akutte ON-fase til follow-up var associeringen mellem GCIPL og ufuldstændig bedring også OR = 2,4 (p < 0,001). Multivariable analyser viste, at tykkelsen af GCIPL kunne forklare henholdsvis 29 procent og 27 procent af variansen i de to tilfælde.

For pRNFL var 10 µm fortynding associeret med OR = 1,9 (p < 0,001) for ufuldstændig bedring, når der blev målt fra baseline til follow-up. Ved målinger fra akut til follow-up, var der ingen associering mellem de to parametre.