Et canadisk casestudie tyder på en årsagssammenhæng mellem attakvis multipel sclerose (RRMS) og epilepsia partialis continua (EPC). Sammenhængen har betydning for, hvordan den sjældne form for epilepsi skal behandles.

Selvom der er en svag overrepræsentation af epilepsi blandt sclerosepatienter, så er det hidtil ikke påvist, at hjerneatrofi forårsaget af MS kan være årsag til epileptiske anfald. Men flere sammenfaldende observationer af en lille gruppe patienter peger nu på, at det alligevel kan være tilfældet. Det gælder i forbindelse med EPC, hvor anfaldene viser sig som fokale kramper i hænder eller ansigt, der gentager sig med få sekunder eller minutters mellemrum og fortsætter uafbrudt i dage, uger eller år.

Casestudiet er blevet offentliggjort i Clinical Neurology and Neurosurgery af læger fra Western University, Canada, der modtog en 35-årig kvinde med EPC-kramper i venstre hånd, som havde stået på i to døgn. Hun var blevet diagnosticeret for RRMS 12 år tidligere på basis af MRI-skanning, men havde efterfølgende ikke haft nogle attakker bortset fra to anfald af EPC. De canadiske læger kunne ikke påvise nogen epileptisk aktivitet ved EEG, ligesom MRI-skanninger ikke påviste nogle nye læsioner siden den oprindelige diagnose.

Kvinden responderede ikke på antiepileptisk medicin, men da lægerne behandlede hende med højdosis methylprednisolon (1 g/dagligt intravenøst), ophørte kramperne efter to dage.

Gennem et litteraturstudie fandt lægerne frem til fire tidligere, velkarakteriserede casestudier af EPC i MS og sammenholdt dem med deres egne observationer. I alle tilfælde var der tale om RRMS, og patienternes EPC kunne kontrolleres med kortikosteroider, der rutinemæssigt benyttes til at afslutte MS attakker, men ikke med antiepileptisk medicin. Hos ingen af patienterne var der strukturelle, metaboliske eller genetiske indikationer, der kunne forklare de epileptiske kramper.

De canadiske læger konkluderer, at EPC kan være en særlig manifestation af attakker i RRMS.