EAN 3: Nedsat lymfocyttal ved cladribinbehandling går i de fleste tilfælde over eller bedres mærkbart allerede inden for et år.

Svær lymfopeni er den vigtigste og mest alvorlige bivirkning ved cladribinbehandling af attakvis multipel sclerose, men tilstanden er oftest forbigående.

Det viser en ny analyse af data om udviklingen af lymfopeni i forbindelse med cladribintabletbehandling hos 176 patienter fra de randomiserede CLARITY og CLARITY extension studier, som blev præsenteret lørdag ved en e-poster session på EAN 2017 (Abstrakt EP1142).

I de fireårige studier blev patienterne de første to år behandlet med cladribintabletter svarende til 3,5 mg/kg kropsvægt i maksimalt tyve dage. De sidste to år fik patienterne ingen aktiv behandling.

Analysen viser, at 18-55 procent af patienterne i løbet af det første år udviklede lymfopeni i 3. grad og ingen i 4. grad, men efter to år var tilstanden med nedsat lymfocyttal i bedring og tilbage omkring udgangspunktet for 86 procent af patienterne, og tallet var ikke faldet igen efter fire år. Analysen blev præsenteret af professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Per Soelberg Sørensen.

”Man har været bange for, at den reduktion af lymfocytter, som er en del af effekten af cladribin, var langvarig, og at patienterne kunne få infektioner, hvis de fik vedvarende lavt lymfocyttal. Nu har man vist, at man ved at udvælge patienter, der ikke fra start har nedsat lymfocyttal, kan reducere risikoen. Hvis patienterne er tilbage ved grad 0 eller 1 af lymfopeni, inden de skal behandles næste gang, vil mere end 98 procent af patienter være kommet tilbage fra 3. grad af lymfopeni i løbet af et år. Det betyder, at det er sikkert at behandle med intervaller på et år og få kraftig effekt af behandlingen faktisk, og det er nyt,” siger Per Soelberg Sørensen.