EAN: Der ses en signifikant om end svag sammenhæng mellem glialt fibrilært surt protein (GFAP) og køn, alder, BMI og NfL-koncentration hos patienter med attakvis multipel sclerose.

Denne sammenhæng ses også ved optælling af læsioner og hjernevolumen under behandling og ved tilbagefald/attakker under behandlingen, viser en post-hoc-analyse af fase III Ozanimod SUNBEAM-studiet, som blev præsenteret ved EAN Virtual 2021. 

Glialt fibrillært surt protein (GFAP), som er et type III mellemfilamentprotein, der udtrykkes af adskillige celletyper i centralnervesystemet, herunder astrocytter og ependymale celler under udvikling, er involveret i cellekommunikation i centralnervesystemet (CNS) og blod-hjerne-barrierefunktion. GFAP kan være en biomarkør ved forskellige CNS-tilstande, herunder multipel sklerose. I en post hoc-analyse undersøgte forskere sammenhængen mellem baseline-plasma-GFAP-koncentration og patient- og sygdomsegenskaber i SUNBEAM-studiet af Ozanimod ved recidiverende multipel sklerose (RMS).

Et randomiseret, dobbeltblindet studie sammenlignede oral ozanimod 0,92 eller 0,46 mg. per dag med intramuskulært interferon beta-1a 30 µg per uge i 12 måneder hos voksne med RMS. Ved hjælp af regressions-analyse undersøgte forskerne forholdet mellem GFAP og de demografiske egenskaber og sygdomsegenskaber ved baseline og ved tolvte måned.

Af 1.346 deltagere havde 1.117 GFAP-koncentrationer ved baseline (median 113.03pg / ml). Mænd havde lavere baseline GFAP-koncentration end kvinder (R2 = 1,5 procent for GFAP-forhold til køn; p = 0,0002). GFAP og alder havde et U-formet forhold (r2 = 1,3 procent; p = 0,0018). GFAP relaterede positivt til plasma neurofilamenter ’light chain’ (NfL) koncentration (r2 = 19,8 procent) og omvendt til BMI (R2 = 5,5 procent; begge p <0,0001). Baseline GFAP var ikke relateret til tilbagefald/attakker, men højere hos dem med flere tilbagefald/attakker i tolvte måned (r2 = 5,7 procent; p <0,0001). Baseline GFAP var positivt relateret til T2 og gadolinium-forbedrende læsionstællinger og omvendt relateret til fuld hjernevolumen (WBV) ved baseline (R2 = 4,7 procent 9,2 procent) og i tolvte måned (R2 = 5,0 procent 8,5 procent) (alle P <0,0001).