ECTRIMS: Efter fire til fem års behandling med Zeposia (ozanimod) oplever patienter med attakvis MS samme gode effekt og bivirkningsprofil som dokumenteret i godkendelsesstudierne.

Det viser foreløbige resultater fra opfølgelsesstudiet DAYBREAK, der er præsenteret (Poster P0217) på den virtuelle ECTRIMS-kongres. 

Den højeffektive tabletbehandling Zeposia bekræfter de gode effekt- og sikkerhedsresultater fra fase III-studierne SUNBEAM og RADIANCE i opfølgningsstudiet DAYBREAK. 

I alt 2.494 patienter med en foreløbig gennemsnitlig behandlingstid på 49 måneder viser lave årlige attakrater, og lav forekomst af MR-læsioner og bekræftet sygdomsprogression.

Kun 10,8 procent af patienterne har fået konstateret tre måneders bekræftet sygdomsprogression og 8,6 procent har oplevet seksmåneders bekræftet progression. Samtidig er forekomsten af nye eller forstørrede T2-læsioner generelt lav og falder i alle grupper i løbet af de fire år. Forekomsten af gadoliniumlæsioner er ligeledes lav, men varierer i løbet af de fire år i DAYBREAK(0,2-0,7/år).

Deltagerne i DAYBREAK er patienter med attakvis MS, som i fase III-studierne har fået enten oral ozanimod 0.46 mg eller 0,92 mg en gang dagligt, mens en kontrolgruppe fik en ugentlig injektion med interferon beta-1a 30 mcg/uge. I DAYBREAK har alle patienter fået 0,92 mg ozanimod dagligt, og i de foreløbige data har behandlingen stået på i 36 måneder plus henholdsvis et og to år i SUNBEAM og RADIANCE. For omkring 700 af deltagerne er der altså tale om fem års resultater for effekt og sikkerhed, og studiet bekræfter Zeposia som en god og sikker behandling til attakvis MS, konkluderer forskerne.

Zeposia er et bud på en højeffektiv behandling, der har potentiale til at blive førstelinjebehandling. Det virksomme stof ozanimod er selektivt målrettet spingosine 1-phosorat receptorerne 1 og 5, og i modsætning til andenlinjebehandlingen Gilenya (fingolimod), som påvirker fire ud af fem SP1 sub-receptorer, påvirker ozanimod kun én, hvilket minimeret risikoen for hjertebivirkninger.

Det primære mål i DAYBREAK er at evaluere langtidssikkerheden ved behandlingen, og opfølgningen viser foreløbig en sikkerhedsprofil, der ligner den, man så i SUNDBEAM og RADIANCE. Antallet af behandlingsrelaterede bivirkninger var i fase tre studierne markant lavere i ozanimodgrupperne end i kontrolgruppen, og det billede ser man også i DAYBREAK. I alt har 236 af de 2.494 patienter (9.5 procent) oplevet alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger, og 56 (2.2 procent) har afbrudt behandlingen på grund af behandlingsrelaterede bivirkning.