ECTRIMS: MS-patienter i behandling med Tecfidera (dimethyl fumerat) eller Gilenya (fingolimod) er lige godt beskyttet mod sygdomsaktivitet, viser et studie af data fra den kliniske hverdag.

Forskere fra Lou Ruvo Center for Brain Health, Cleveland Clinic, har analyseret data fra MS PATHS-netværket og fået bekræftet, hvad andre studier tidligere har vist: At de to orale behandlinger Tecfidera og Gilenya giver sammenlignelige behandlingsresultater hos patienter med attakvis MS blandt andet hvad angår ganghastighed, håndfunktion, kontrastsensitivitet, attakker, nye T2-læsioner og gadoliniumlæsioner. I alt 1208 patienter med attakvis MS indgår i studiet - 644 i behandling med Tecfidera og 564 i behandling med Gilenya - og efter en propensity score modellering, som omfatter demografi, MS historik-parametre, kliniske og MR-data, hjertekarsygdom og diabetes, er behandlingseffekten i de to grupper ens. 

Studiet (Præsentation PO142) som bliver præsenteret i en posterpræsentation ved MSvirtual2020 af neurolog Carrie Hersch, inkluderer patienter med mindst et års opfølgning og mere end en MR-scanning i det foregående år. I sensitivetetsanalyserne indgår patienter, der er begyndt i behandling med enten dimethyl fumerat eller fingolimod inden for de seneste to år før MS PATHS. Forskerne har brugt generalized estimating equation modeller til at vurdere gennemsnitlige forskelle og etårsforandringer i neuroperformance og MR-resultater. sNfL blev sammenlignet med aldersjusterede normative grænseværdier ved hjælp af logistiske regressionsmodeller.

Analyserne viser minimale forandringer i kognition (0.06, p=0.8), fingerfærdighed (-0.1. p=0.5), ganghastighed (-0.03, p=0.9), kontrastfølsomhed (-0.03, p=0.9), attakker (0.001, p=0.9), nye T2-læsioner (0.3, p=0.1) og Gd+ læsioner (0.1, p=0.1).

“Studiet er på linje med tidligere rapporteringer og tyder på en sammenlignelig effekt af Tecfidera og Gilenya i de første to-tre år af behandlingen både på de traditionelle behandlingsmål som attakker og aktive MR-læsioner og ifølge nyere data også sammenlignelige reduktioner i sNsL,” siger Carrie Hersch.