Fremover skal 95 procent af de nye patienter med attakvis MS starte sygdomsmodificerende behandling med Tecfidera i stedet for Aubagio.

Det vedtog Medicinrådet onsdag, og ændringen i lægemiddelrekommandationen kommer efter, at rådet har taget en ny model i brug, hvor de tager omkostninger og ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af lægemidlerne med i den økonomiske analyse.

I alt forventer Medicinrådet, at ændringen vil medføre en besparelse på 12.200 kroner per patient per år alene på administrationen af behandlingen, og det skyldes især besparelser på de blodprøvekontroller, som skal foretages i det første halvår med Aubagiobehandlingen.

Forskere fra Dansk Multipel Sclerose Center har de seneste år præsenteret en lille håndfuld registerstudier, der har vist en behandlingsmæssig fordel ved behandling med Tecfidera sammenlignet med Aubagio, så behandlingsmæssigt er Medicinrådets beslutning ikke dårlig, fortæller professor Per Soelberg Sørensen, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet.

“Begge præparater er udmærkede, men når vi har set på de danske patienter og lavet beregninger af, hvad der er mest effektivt, ud fra data i scleroseregisteret, så slår det ud til fordel for Tecfidera, når man vægter patienterne efter parametre som EDSS, årlig attakrate og sygdomsvarighed,” siger Per Soelberg Sørensen.

Blandt scleroselægerne oplever nogle, at der er flere bivirkninger, særligt mave-tarm-gener, forbundet med Tecfidera, fortæller Soelberg Sørensen, men derudover har han ikke noget at indvende mod ændringen.

“Vi skifter til et præparat, der er mindst lige så effektivt, som det, vi hidtil har behandlet med, og er der bivirkninger, må patienten jo skifte behandling, men jeg havde da hellere set en begrundelse, der sagde, at det var en mere effektiv behandling, end at man kan spare 12.000 kroner per patient per år,” siger han. 

Per Soelberg Sørensen finder ikke besparelsen imponerende, og han tilføjer, at man sandsynligvis uden sikkerhedsproblemer for patienterne kunne ophæve kravet om blodprøver i forbindelse med opstart i Aubagio, og så ville prisforskellen være betydeligt mindre. 

“Men alt i alt er det ikke en dårlig beslutning,” siger han. 

“Hvis man skifter 1. valg af behandling på baggrund af 12.00 kroners forskel i omkostninger ved administrationen, må prisen for lægemidlerne ligge meget tæt på hinanden, og min grundlæggende opfattelse er, at hvis priserne ligger tæt på hinanden, skal Medicinrådet ikke komme med præferencer mellem to præparater, så skal det være et spørgsmål om, hvad der passer den enkelte patient bedst. Det viser, at systemet ikke er optimalt, og man burde have en minimumgrænse for, hvornår man blander sig i, hvilket præparat patienterne skal have,” siger Per Soelberg Sørensen.