EAN: Attakker spiller en selvstændig og væsentlig rolle for akkumuleringen af funktionsnedsættelser hos patienter med attakvis multipel sclerose (MS). Det viser data fra et nyt dansk registerstudie, som har undersøgt, hvordan attakker påvirker MS-patienters EDSS-score over tid.

Studiet blev søndag præsenteret (Abstract EPO2208) ved en postersession på EANs årskongres i Oslo.

"Studiet understreger vigtigheden af at sætte ind i rette tid med en behandling, som effektivt forebygger attakker," siger seniorforsker ved Det Danske Scleroseregister og ekstern lektor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, dr.med. Nils Koch-Henriksen, som er én af forfatterne bag studiet.

I alt er data fra 5.187 danske patienter med attakvis MS, som var i sygdomsmodificerende behandling inden for perioden 1996-2015. MS-patienternes sygdomsaktivitet er registreret i Det Danske Scleroseregister. Det er velkendt, at et attak som regel medfører akutte forværringer, som så fader ud efter noget tid. For at undgå, at resultaterne blev påvirket af disse forbigående forværringer, betragtede forskerne bag studiet udviklingen i EDSS-score over observationsperioder, der i gennemsnit var af 16 måneders længde. Oplevede en patient et attak mindre end ni måneder inden en EDSS-måling ved periodens start eller slutning, blev den pågældende observationsperiode ikke medregnet.

"Studiet viser, at når patienter følges i perioder uden attakker, sker der en svag forværring, mens der i perioder med attakker hos de samme patienter er en statistisk sikker større gennemsnitlig forværring, der består udover den tid, et attak normalt varer," siger Nils Koch-Henriksen.

Gennemsnitligt steg EDSS-scoren hos patienter, der oplevede et eller flere attakker i observationsperioderne, med 0,205 enheder, mens den hos de MS-patienter, som ikke fik attakker, blot steg med 0,065 enheder. 

"EDSS-skalaen er en overvejende verbalt defineret skala, hvorfor der naturligt vil være tilfældige variationer i, hvordan læger sætter tal på patienternes symptomer. Studiet arbejdede dog med et så stort antal patienter og observationsperioder, at det ville udligne denne ’støj’," siger Nils Koch-Henriksen. 

Forskelle mellem kønnene

Studiet viser, at det udelukkende er blandt kvindelige patienter, at attakker med statistisk sikkerhed fører til en bestående stigning i EDSS-score. Hos mandlige patienter var forskellen mellem perioder med og uden attakker lille og statistisk usikker. Forskellen skyldes, ifølge Nils Koch-Henriksen, at mænds sygdom har større tilbøjelighed til også at forværres i perioder uden attakker, mens kvinder er mere stabile i disse perioder.

Ydermere oplevede patienterne i studiet ingen forværring efter et attak, hvis de ved en observationsperiodes start allerede havde en EDSS-score på 4,0 eller derover. 

"Det tyder på, at attakker har en mindre tungtvejende betydning, når sygdommen har bevæget sig over i en mere progressiv fase, hvor de langsomt tiltagende betændelsesforandringer under hjernehinderne er dominerende for sygdomsudviklingen," siger Nils Koch-Henriksen og tilføjer:

"Tidligere studier, hvor MS-patienter har været fulgt med jævnlige MR-scanninger over perioder, har vist, at kun omkring hver syvende af de nye MR-synlige betændelseslæsioner i hjerne eller rygmarv giver mærkbare symptomer, der kan identificeres som attak. De øvrige læsioner er ’stumme’, men deres ophobede virkning kan måske også være årsag til den gennemsnitlige forværring, vi kunne se i perioder uden attakker."